71-årig dømt for grov vold mod sin nu afdøde ægtemand
Efter seks retsdage satte Retten i Hjørring fredag punktum i sagen mod den 71-årige kvinde, der var tiltalt for gennem en længere periode at have udsat sin 89-årige ægtemand for grov vold og mishandling.
Retten fandt hende skyldig i hovedparten af tiltalen og idømte hende et års ubetinget fængsel.
Dommerne lagde vægt på de mange troværdige og detaljerede forklaringer, der blev afgivet under sagen, og fandt det bevist, at kvinden gennem flere år havde udsat sin mand for en række særdeles voldelige overgreb.
Frifundet for enkelte forhold
Den 71-årige blev dog frifundet for enkelte punkter i tiltalen.
Retten fandt det blandt andet ikke bevist, at hun gentagne gange havde skubbet sin ægtemand, så han faldt. Den afdøde havde tidligere forklaret politiet, at det var sket tre gange, og det kunne efter rettens vurdering ikke betegnes som gentagne tilfælde.
Hun blev også frifundet for anklagen om at have sparket ham i hovedet.
Dog blev hun fundet skyldig i mishandling af sin mand i perioden fra marts 2024 og frem til hans død den 18. december samme år. I den forbindelse lagde dommerne vægt på, at den 89-årige i perioden blev gradvist mere og mere svækket, og at den 71-årige derfor var ham fysisk overlegen.
Kvinden, der er russisk statsborger, fik samtidig en advarsel om udvisning.
Begyndte som en drabsefterforskning
Sagen begyndte den 18. december 2024, da den 89-årige blev fundet død i sit hjem i Frederikshavn.
Allerede samme dag blev hans hustru anholdt og sigtet for manddrab, mens politiet afventede de retsmedicinske undersøgelser.
Efter den omfattende efterforskning kunne det imidlertid ikke fastslås præcist, hvad den 89-årige døde af. Derfor rejste anklagemyndigheden ikke tiltale for drab, men i stedet for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter samt mishandling.
Anklagemyndigheden mente blandt andet, at hun gennem flere år havde slået ham, bidt ham samt stukket og snittet ham med en saks, hvilket medførte omfattende skader.
52 skader
En stor del af bevisførelsen handlede om de mange skader, den 89-årige havde pådraget sig.
Under retssagen gennemgik statsobducent Lene Boel obduktionen og fortalte, at der blev registreret 52 læsioner fordelt over store dele af kroppen, herunder talrige ribbensbrud, et kraniebrud og en hjerneblødning.
Hun vurderede, at både antallet og placeringen af skaderne ikke stemte overens med almindelige fald hos en ældre mand, som forklaringen ellers lød fra den tiltalte.
Retten hørte også fra hjemmesygeplejersken, der fandt den 89-årige død.
Hun forklarede, at hun straks reagerede på mandens tilstand, vurderede, at han havde været død i flere timer, og derfor selv ringede 112.
Hun fortalte desuden, at hun få uger tidligere havde kontaktet politiet, fordi hun frygtede, at den 89-årige blev udsat for vold.
Datter brød kontakten
Den afdødes datter var blandt de sidste vidner i sagen.
Hun fortalte, at familien gennem længere tid var klar over, at hendes far blev udsat for vold af den 71-årige. Ifølge datteren skete det især, når den 71-årige havde drukket.
Familien havde flere gange forsøgt at få den 89-årige til at flytte fra hjemmet, men han vendte gang på gang tilbage til sin hustru.
Til sidst valgte datteren at bryde kontakten til sin far og stedmor.
Hun forklarede i retten, at hun ikke længere kunne bære at se sin far vende tilbage til den kvinde, som hun mente udsatte ham for vold.
Under retssagen fortalte hun blandt andet om en telefonsamtale, hvor hendes far ringede og bad om hjælp, mens hun kunne høre, at han blev slået og råbte og hjælp.
Af samme årsag havde datteren også nedlagt påstand om, at den 71-årige skulle fratages retten til at arve efter hendes far, men det fik hun ikke medhold i.
Retten lagde vægt på, at reglerne om at miste retten til at arve forudsætter, at dødsfaldet er en følge af den strafbare handling. Det fandt retten ikke bevist i denne sag, hvor dødsårsagen ikke kunne fastslås.
Den 71-årige har under hele sagen nægtet sig skyldig. Efter domsafsigelsen udbad hun sig betænkningstid i forhold til, om dommen skal ankes.