Johanne oplevede uønsket berøring og sexchikane – nu undskylder Dansk Atletik
- Det var uønsket berøring. Upassende adfærd. Ting, som på en arbejdsplads ville beskrives som sexchikane.
Ordene kommer fra Johanne Mosgaard, der er trailløber.
- Det har været fysisk berøring. Klap i røven, når jeg lå ved en fysioterapeut. Eller kommentarer, elevatorblikke op ad min krop – eller at få at vide, at min røv så godt ud bagfra.
Det handler om en tidligere dansk atletiklandstræner, som TV2 Nord tilbage i oktober lavede en artikel om. Her fremgår det, at 51 atleter har oplevet upassende adfærd og uønskede tilnærmelser fra den samme landstræner.
Den officielle undskyldning
Det hele har ført til, at der på et årsmøde i Odense 7. november kom en officiel undskyldning til de 51 atleter fra Klaus Nørby Jakobsen, der er direktør i Dansk Atletik og har været det siden 2024.
I et interview med TV 2 Sport udlægger han, hvorfor undskyldningen er vigtig, og hvorfor den først falder nu.
- Det er en utrolig vigtig sag, og den er meget beklagelig. Da processen havde kørt, og der var kommet en række informationer frem, blev der beklaget over for atleterne og det, de har været igennem.
- I dag er det igen på sin plads at komme med en undskyldning på årsmødet, fordi der er mange klubber og mennesker, der er med til at forme miljøet, der er med.
Hvorfor kommer undskyldningen nu?
- Det er vigtigt for os, at det ikke er noget, der sker igen, og at vi arbejder med vores strukturer, så det ikke sker igen. Når sådan noget sker, er det dybt beklageligt, og det skal ikke ske igen, og derfor skal det også undskyldes.
Har I haft nogle overvejelser om, hvorfor den offentlige undskyldning først kommer nu?
- Jeg synes, at den er kommet før. Vi har i processen med sagen kommunikeret til de atleter, der har været involveret, og i den forbindelse beklaget situationen og undskyldt.
Har du nogen ide om, hvordan sagen kunne vokse sig så stor, at det ender med, at der er 51 atleter, der fortæller om de her ting?
- Idræt er så stor en del af det danske samfund, så hvis der er noget, der rammer det danske samfund, rammer det også idrætten. Derfor har vi også et fælles ansvar for, at sådan nogle ting ikke sker. Vores opgave som forbund er at lave nogle strukturer, hvor sådan noget ikke sker igen.
Må stadig deltage i turneringer
Det er den tidligere landsholdsløber David Stoltenborg, der kan betragtes som manden, der har ført sagerne frem i lyset. Det er gennem ham, de 51 kvindelige atleter har ytret deres oplevelser med den tidligere landstræner.
- Én er jo én for mange. 51… Jeg ved ikke, hvilke ord jeg skal sætte på det. Altså, hvor høj skal prisen ligesom være for, at der er nogle, der tænker, at den her sag ikke længere skal være fejet ind under gulvtæppet?
Han ønsker, at Dansk Atletik havde været mere tydelige omkring, hvad der er foregået bag kulisserne.
- Jeg efterspurgte jo hos direktøren for Dansk Atletik Forbund, at der var en skrivelse på, at landstræneren var blevet fyret – eller at man enten tog afstand fra hans adfærd. Det har der ikke været, siger Stoltenborg til TV 2 Sport.
I artiklen beskrives det også, at flere løbere er bange for at møde den tidligere landstræner til et løb, fordi han stadig godt må være der.
- Personligt har jeg ikke løbet danske løb i år, fordi jeg ikke har lyst til at møde vedkommende. Jeg har ikke følt mig beskyttet, fortæller Johanne Mosgaard.
Det har Klaus Nørby Jacobsen en kommentar til.
- Det er vi selvfølgelig kede af og forstår også godt, at det er en svær situation.
- Det er ikke en sag, som har været igennem domstolene, og han er heller ikke blevet sigtet. Han er blevet frataget sit mandat som landstræner, og i den forbindelse har vi ikke hjemmel til at sige, at han ikke må komme til fremtidige mesterskaber. Men vi er i dialog med atleterne om, hvordan vi sikrer et mere trygt træningsmiljø, siger Klaus Nørby Jacobsen til TV 2 Sport.
TV 2 Sport har forsøgt at række ud til den pågældende landstræner, men han er ikke vendt tilbage med et svar på anklagerne eller med en kommentar til historien.
Hele vejen til Christiansborg
Det er også en sag, der har bevæget sig uden for sportens normale arena og direkte ind på Christiansborg. Her har Enhedslistens kulturordfører, Leila Stockmarr, kaldt kulturministeren i samråd.
- Noget tyder jo på, at Dansk Atletik Forbund i den her årrække har sovet i MeToo-timen. Det handler ikke kun om seksuel, upassende adfærd, men at man faktisk ikke har handlet på den viden. Man har svigtet sine sportsudøvere.
Et svigt, der har sat sine spor – men som nu skal sætte gang i forandringer.
- Derfor vil jeg også foreslå – i Folketinget – at vi får et uafhængigt organ, hvor sportsfolk under de forskellige idrætsforbund, der ikke er omfattet af de ordninger, der er under Team Danmark, at de får et uafhængigt organ, hvor de kan gå hen, hvis de oplever upassende adfærd.
- Vi kan ikke leve med, at man ikke har et sikkerhedsnet og et sted at gå hen, siger Leila Stockmarr til TV 2 Sport.
Direktør er enig
De budskaber er Dansk Atletiks direktør, Klaus Nørby Jakobsen, enig i. Derfor har man skærpet fokus på retningslinjerne, så det ikke sker igen.
- Vi har et punkt på vores hjemmeside, hvor der står, hvad man skal gøre, hvis man oplever et utrygt træningsmiljø, eller man føler sig utilpas. Det er ud fra den devise, at hvis man ved noget, skal man sige noget. Der er et uddannelseskrav til alle, der har med atleter at gøre inden for dansk atletik. Alle skal gennemgå en uddannelse.
- Så arbejder vi på, at alle uddannelser afsluttes med en licens. Hvis ens træningsmiljø eller konkurrencemiljø ikke lever op til det, man skal, kan den licens fjernes. Det er et ekstra greb i sanktionskassen, der kommer i 2027.
Hvordan skal I lykkes med, at det ikke sker igen?
- Vi arbejder konstant på at finmaske det her net, så der er opmærksomhed på det, og så man ved, hvor man skal gå hen, hvis man oplever noget. Vi skal have styr på, at der bliver forebygget, indrapporteret og behandlet og sanktioneret ordentligt, siger Klaus Nørby Jakobsen til TV 2 Sport.