De nordjyske veje er udfordret fredag formiddag, hvor et udbredt snevejr driller trafikken. Og som om det ikke er nok, er der i øjeblikket tabt gods på E45 i sydgående retning mellem Sæby S og Flauenskjold. Det er et stort stykke plastik, der ligger i det ene spor, og det betyder, at det ene spor i øjeblikket er spærret.

På gårdspladsen foran Flauenskjold Maskinstation holder maskiner for millioner af kroner. Mads Langeland Pedersen har investeret i dem, fordi han regnede med, at der også i fremtiden ville være arbejde til dem. Men den sikkerhed er begyndt at vakle. Hvis den nye gødskningslov betyder mindre aktivitet i landbruget,...

Hvis du befinder dig på E45 fra Sæby mod Nørresundby skal være opmærksomme mellem afkørsel 14 mod Flauenskjold og afkørsel 15 mod Jyske Ås. Der ligger en spændestrop mellem sporene på strækningen. Det oplyser Vejdirektorate via deres livetrafikkort.

Hvis du befinder dig på E45 fra Sæby mod Nørresundby skal være opmærksomme mellem afkørsel 14 mod Flauenskjold og afkørsel 15 mod Jyske Ås. Der ligger en spændestrop mellem sporene på strækningen. Det oplyser Vejdirektorate via deres livetrafikkort.

På gårdspladsen foran Flauenskjold Maskinstation holder maskiner for millioner af kroner. Mads Langeland Pedersen har investeret i dem, fordi han regnede med, at der også i fremtiden ville være arbejde til dem. Men den sikkerhed er begyndt at vakle. Hvis den nye gødskningslov betyder mindre aktivitet i landbruget, frygter han, at der også bliver færre opgaver til maskinstationen. Og uden opgaver bliver det sværere at betale afdragene på de dyre maskiner. - Mange af vores kunder er i landbruget. Hvis der bliver mindre arbejde, så får vi svært ved at betale afdragene i banken, og så kan vi blive tvunget til at afskedige folk, siger han. Onsdag sendte samtlige 11 nordjyske borgmestre et fælles brev til fem ministre på Christiansborg. De advarer om, at den nye gødskningslov kan få konsekvenser for arbejdspladser, virksomheder og udviklingen i de nordjyske landdistrikter. I Flauenskjold er den bekymring allerede rykket ind i hverdagen. Maskinstationen beskæftiger fire medarbejdere, og omkring halvdelen af kunderne er landmænd. - Vi har investeret efter det arbejde, vi laver. Det er jo ikke bare 100.000 kroner. Det er heller ikke en million. Det er store investeringer, og de skal betales af med det arbejde, vi har, siger Mads Langeland Pedersen. Bekymringen stopper ikke ved markerne For Mads Langeland Pedersen handler usikkerheden ikke kun om hans egen virksomhed. Han frygter, at mindre aktivitet i landbruget kan brede sig til resten af lokalsamfundet. - Landbruget har meget med småbyerne at gøre. Der er de små foderstoffer, de små købmænd, idrætsforeningerne og de små skoler, som vi støtter op om. Det tror jeg helt sikkert vil påvirke alle de små byer, siger han. Få kilometer derfra deler Allan Christensen bekymringen. Han driver Flauenskjold Korn sammen med sin kone og mener, at mange overser, hvor mange virksomheder der er afhængige af et aktivt landbrug. - Folk tror måske bare, at én landmand forsvinder. Men prøv at tænke på, hvor mange servicebiler der kører ud på gårdene hver eneste dag. Hvad skal vores håndværkere, elektrikere og vognmænd så lave? spørger han. Han frygter også, at konsekvenserne kan mærkes langt ud over erhvervslivet. - Jeg er også bekymret for vores skole, by og tilflytningen, hvis der er færre arbejdspladser. Det er jo ikke kun landmændene, der bliver ramt, siger Allan Christensen. Lokale konsekvenser Bekymringen deles af de 11 nordjyske borgmestre. Brønderslevs borgmester Mikael Klitgaard (V), der er talsperson for borgmestrene, frygter, at en mindre fødevareproduktion kan få konsekvenser for langt flere end landbruget. - Der er ikke nogen tvivl om, at både skattegrundlag og arbejdspladser kommer til at gå lidt ned, hvis fødevareproduktionen bliver mindre. Det gælder også følgeindustrierne til landbruget. Håndværkerne bliver også ramt, siger han. Lektor i samfundsøkonomi Mogens Ove Madsen vurderer, at den nye gødskningslov næppe kommer til at kunne mærkes i den samlede danske økonomi. Til gengæld kan konsekvenserne blive tydelige i landkommuner som dem i Nordjylland. - Jeg kan godt forstå bekymringen, og jeg kan specielt godt forstå bekymringen i de mindre landkommuner i Nordjylland. Det interessante er de regionaløkonomiske konsekvenser, siger han. Samtidig peger han på, at udviklingen ikke begynder med den nye lov. - Den proces har været i gang i mange år. Landbruget beskæftiger langt færre end tidligere, og derfor ser vi også, at købmænd og andre serviceerhverv i de små landsbyer forsvinder, siger Mogens Ove Madsen. Tilbage på Flauenskjold Maskinstation fylder fremtiden mere end de store maskiner på gårdspladsen. Medarbejderne spørger allerede, hvad der skal ske næste år. - Mine folk spørger mig flere gange: "Hvad så næste år?" Jeg siger, at vi selvfølgelig kører videre. Men hvis den her lov træder fuldt i kraft, så kommer jeg til at fyre folk. Det er jeg bange for. Han holder en kort pause. - Det er slet ikke sjovt. Det er sådan noget, man ligger vågen om natten over. Det er hårdt. Meget hårdt, slutter Mads Langeland Pedersen.

Læs mere her

Xander Schiønning er 16 år og har fået mod til at komme ud og være social, efter han er kommet med i foreningen Rødder og Vinger. - Du må godt sige, at vi leger middelalder, siger Xander og tilføjer: - Jeg er gøgler og "firespinner" - ildkaster, hedder det vist på dansk. Foreningen i Flauenskjold har fokus på historie, og alt det man lavede i middelalderen – og særligt ildshow har fået en stor betydning for den unge mand fra Dronninglund. - Det er jeg megavild med, fordi jeg har det godt med at have noget i mine hænder og bevæge dem – sådan at holde dem i gang, fortæller han. En dag slukkede han computeren Xander Schiønning har ADHD, og indtil han for alvor fik øjnene op for alt det, der foregår i foreningen, så hans liv meget anderledes ud end i dag. - Førhen stod jeg op og tændte min computer, og i weekenden kunne jeg jo sidde og spiller fra jeg stod op og til, jeg gik i seng. Alle måltider blev spist foran computerskærmen, og eneste pause var faktisk, når jeg skulle på toilettet.  Og så skyndte man sig jo, fordi man skulle ind og spille videre, fortæller han. Hvad der helt nøjagtigt skete, har han svært ved at sætte ord på, men en dag slukkede han computeren – og pludselig er der gået et år uden computerspil. Gøglerliv I dag er han social, han er ude i solen, og er den, der gøgler på markedspladser og leger med de mindre børn, der synes, han er spændende i sit middelaldertøj.  Det lyder næsten til, du har fået helt nyt liv? - Jamen det har jeg også.  Der er rigtig mange gode venner, som også har hjulpet mig igennem hele, og så er der jo værkstedsaften i foreningen, hvor vi mødes hver torsdag  og kommer ud og får snakket og hygget og går og laver nogle ting, siger Xander Schiønning. Bliver mødt uden krav Xander Schiønning er langt fra alene om at finde fællesskab og hygge i foreningen Rødder og Vinger. Foreningen Rødder og Vinger er vokset fra 50 medlemmer til 120 siden coronatiden – og særligt de unge er kommet til. Det skyldes ifølge formanden Michael Kristensen, at man her har lov til bare at være. - Vi skal ikke nå noget, vi hygger og stiller ingen krav til de unge. Stille og roligt finder de interesse for noget af det, vi går og laver, og så er det med at gribe dem der - lige der hvor de er, ja, det er faktisk meget simpelt, fortæller Michael Kristensen, som tilføjer, at det er fantastisk at se, hvordan mange af unge i foreningen udvikler sig og vokser, får mere selvtillid og bliver i stand til at stille sig op på markeder og underholde publikum. Blandt de unge i foreningen er 13-årige Sine Gerlach. - Du hygger bare og har det så sjovt, at du glemmer alle dine problemer, fortæller hun og tilføjer: - Du kan være kreativ og lege, og hvis du er ældre, kan du altså godt lege som et barn igen - og slappe af i hovedet. Sommerferie med historiske dage Sine Gerlach og Xander Schiønning har lige brugt en uge af deres sommerferie på foreningens årlige arrangement, der hedder Historiske Dage i Sæby. Mens Xander Schiønning tidligere har haft svært ved at gå rundt på markedspladsen, så er han i dag som en fisk i vand, når han går rundt iført tøj fra middelalderen og gøgler med publikum. - Man får jo en følelse af omsorg og går jo og hygger med alle, og så det er bare rart. Det er jo rart at være afsted, siger Xander Schiønning.

Hvis man kører fra Nørresundby mod Sæby, skal man i øjeblikket passe på. Et rådyr ligger i nødsporet, og derfor råder Vejdirektoratet til, at man nedsætter hastigheden. Rådyret ligger mellem Flauenskjold og Sæby S. Opdateres...

Et køretøj er tirsdag eftermiddag havareret på motorvej E45 i sydgående retning mellem Sæby S og Flauenskjold. Det oplyser Vejdirektoratet. Vejhjælp er på stedet, og der arbejdes i nødsporet. Vejdirektoratet anbefaler, at man kører forsigtigt.

Torsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld på E45 Frederikshavnermotorvejen i sydgående retning. Derfor er der et spor spærret, oplyser Vejdirektoratet på trafikkortet. Uheldet er sket mellem afkørslen til Flauenskjold og Jyske Ås, og redning er på stedet. Det forventes, at oprydningen er overstået i løbet af eftermiddagen.

Nordjyllands Politi efterlyser søndag Viktor på 15 år. Han er i går aftes gået fra et bosted i et bosted i Flauenskjold og er sidst blevet set på Agertoften i Flauenskjold lørdag klokken 22. Han beskrives som omkring 150 centimeter, høj, spinkel af bygning og iført sort jakke/trøje og sorte bukser.  Borgere i Flauenskjold påfordres til at kigge i udhuse og garager. Og skulle man træffe Viktor ringe 114.

Der ligger et dødt dyr på motorvej E45 i nordgående retning mellem Flauenskjold og Sæby S. Det oplyser Vejdirektoratet. Der er tale om et rådyr, som ligger i venstre vognbane. Opdateres...

Et spor er blokeret på motorvej E45 i sydgående retning mellem afkørsel 13 Sæby og afkørsel 14 Flauenskjold. Det skyldes tabt gods. Vejdirektoratet råder til at man kører forsigtigt og oplyser desuden, at vejhjælp er på vej til stedet. Opdateres...

I slutningen af 2023 blev Nadia Diana Madsen frivilligt anbragt på børne- og ungehjemmet Agertoften i Flauenskjold. Her mødte hun Elias Mahamed Isaaq Shegow, som sidste år blev dømt for drabet på sin 13-årige ekskæreste Anna. Hun fortæller, at han var sød ved hende i begyndelsen, men at venligheden ikke varede ved: – Jeg forstår ikke, at der ikke var nogen, der tog alvorligt, hvor voldelig en adfærd han havde. På opholdsstedet forsøgte Nadia at italesætte problemerne med Elias, men hun føler ikke, at der var nogen, der lyttede. Det fatale udfald har fået hende til at se sin egen historie i et skræmmende lys, som kun har bekræftet hende i hendes oprindelige følelse af, at nogen burde have set tegnene og reageret. – Det kunne lige så godt have været mig, siger hun. Læs mere her:

I dag bor 17-årige Nadia Diana Madsen i egen lejlighed. Men i slutningen af 2023 blev hun frivilligt anbragt på børne- og ungehjemmet Agertoften i Flauenskjold. Her mødte hun Elias Mahamed Isaaq Shegow, som sidste år blev dømt for drabet på sin 13-årige ekskæreste Anna. – Elias var den første, der rigtig snakkede til mig, og det fandt jeg en tryghed i, fortæller hun. Hun fortæller, at han var sød til at forklare hende, hvordan det fungerede, når man var anbragt på et opholdssted, men venligheden varede ikke ved. Som månederne gik, fik Elias flere og flere problemer. – Han var meget højtråbende og udadreagerende. Meget voldsom, fortæller Nadia. Oftere og oftere overskred han Nadias grænser, før det til sidst kulminerede fuldstændig. Et mønster tegner sig I løbet af efteråret og vinteren 2023 tog de voldsomme episoder mellem Elias og Nadia til. Men det var først, da Anna blev dræbt i marts 2024, at det gik op for hende hvor galt, det kunne være gået. At Anna ikke var Elias' første offer blev også klart for Annas forældre i tiden efter drabet. I anklageskriftet kunne de læse, sort på hvidt, at Elias var tiltalt for langt flere forhold end drabet og voldtægten af deres 13-årige datter. – Vi havde jo ingen idé om, hvor voldsomt det egentlig var, siger Malene Sveistrup. Den erkendelse deles af Nadia. Samtidig melder et nyt spørgsmål sig: Nogen må have vidst det. – Jeg forstår ikke, at der ikke var nogen, der tog alvorligt, hvor voldelig en adfærd han havde. Fortalte det – men intet skete På opholdsstedet forsøgte Nadia at italesætte problemerne med Elias, men hun føler ikke, at der var nogen, der lyttede. Heller ikke, da hun kom og sagde, at han havde udsat hende for to seksuelle overgreb. – Jeg sagde det til de voksne, men der blev ikke rigtig taget hånd om det. De handlede i hvert fald ikke på det, fortæller hun. Kort efter eskalerede det. Elias og Nadia havde en konflikt og Elias opsøgte hende på hendes værelse. - Jeg var så bange. Jeg troede, at han ville slå mig ihjel, fortæller Nadia. Hun forklarer, at han skubbede hende ned i hendes seng, men at hun lykkedes med at komme ud på gangen, hvor han fulgte efter hende. Efter det blev hun skubbet voldsomt, og husker ikke meget af situationen. – Jeg ved ikke, om jeg besvimede, men da jeg slog øjnene op, lå jeg 2,5 meter væk med hovedet nede i jorden. Jeg havde en skade i hovedet, og mine briller var gået i stykker. Hele episoden blev overværet af en pædagog, men heller ikke denne gang oplevede hun, at der blev reageret. - Jeg fik en ispose, og så bad de mig ellers om at gå i seng, fortæller hun. Efterfølgende havde Nadias mor ringet til Agertoften, hvor hun med 'store bogstaver' havde forklaret dem, at de skulle køre hendes datter på skadestuen og sørge for, at der blevet lavet en politianmeldelse. Spørgsmålene bagefter Historien om Nadia hørte Allan og Malene Sveistrup, da deres datters drabsmand var for Retten i Hjørring i sommer. Historien om, hvordan Elias flere gange havde udsat andre unge for voldsom og grænseoverskridende adfærd, efterlod dem med en nagende tvivl. – Vi forstår ikke, at der ikke var nogen, der sagde noget til os, siger Malene Sveistrup. Elias blev flere gange kørt hjem til familien af pædagoger fra opholdsstedet. Samtidig ringede pædagogerne til Allan og Malene og spurgte, hvordan han opførte sig, når han var i hjemmet i Hjallerup. I dag mener de, at det peger på, at der var store problemer på Agertoften, som de aldrig fik indsigt i. Information, de i dag mener, de burde have haft, og som potentielt kunne have reddet deres datters liv. - Hvis vi havde vidst alt det, vi ved i dag, så kunne vi jo have passet på hende, siger Malene Sveistrup. Frygten hænger ved Godt to uger efter voldsepisoden med Nadia blev Elias flyttet fra bostedet. Hvorfor, står stadig uklart – også for Anna Sveistrups forældre, som aldrig fik en forklaring. - Vi kan jo ikke lade være med at tænke, at det var fordi, bostedet godt var klar over, at han var farlig, siger Allan Sveistrup. Selvom Nadia var glad for, at Elias blev flyttet, og hun blev fri fra hans voldsomme adfærd, hang oplevelserne ved hende. Særligt hårdt ramte det hende, da hun hørte om Annas drab. Et drab, hun aldrig var i tvivl om, hvem der stod bag. – Så slår det bare klik for mig. Jeg kunne ingenting. Jeg var pisse bange, siger Nadia. Det fatale udfald har fået hende til at se sin egen historie i et skræmmende lys, som kun har bekræftet hende i hendes oprindelige følelse af, at nogen burde have set tegnene og reageret. – Det kunne lige så godt have været mig, siger hun.

Fredag klokken 9.20 er der sket et uheld på E45 i nordgående retning mellem afkørsel 15 Jyske Ås og afkørsel 14 Flauenskjold- Ifølge Vejdirektoratet er det højre spor spærret, og der er politi på stedet. Opdateres....

Der er sket et uheld på E45 mellem Flauenskjold og Sæby S. Uheldet er sket i nordgående retning. Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort. På grund af uheldet er det ene spor på strækningen spærret. Klokken 20.50 er uheldsstedet endnu ikke blevet sikret.

Hvis du kører på Frederikshavnmotorvejen i sydgående retning, så skal du holde ekstra øje. Der ligger nemlig et dødt dyr på vejen mellem udkørslerne til Flauenskjold og Jyske Ås. Det fremgår af Vejdirektoratets Trafikkort. Der er vejhjælp på vej.

Vejdirektoratet melder om tabt gods på motorvejen i nordgående retning mellem Jyske Ås og Flauenskjold. Spor er blokeret, og vejhjælpen er på vej til stedet. Opdateres...

Han måler op med tape. Blander en farve. Lader penslen glide langs tapen for at få det stringente og stramme look, han gennem årene er blevet kendt for. Det går stærkt, når Henrik Godsk er i proces. - Man kan ikke bare stoppe op. Farverne og formerne er med til at definere de næste farver og former. Det er en meget kropslig ting, siger den 50-årige kunstmaler fra Flauenskjold. Se ‘Godsk erobrer verden’ her – artiklen fortsætter under programmet. Henrik Godsk har malet, siden han var barn og rejste rundt med sin families tivoli. Som femårig blandede han selv sin maling og malede dele til en karrusel. Da han nåede konfirmationsalderen, begyndte han at designe facader i tivoliet. Og senere blev han hovedudsmykker på facaderne. - Den æstetik, som ældre tivoliindretninger bærer præg af, har jeg trukket ind i min kunst. Paletten kommer meget herfra, siger Henrik Godsk. Små, små skridt Ved årtusindeskiftet startede Henrik Godsk et atelier sammen med en lille håndfuld andre kunstnere, og i 2002 udstillede han officielt for første gang. Den store succes kom ikke lige til at begynde med. - I 15 år gik det utroligt langsomt. Små, små skridt. Der var flere år, hvor der nærmest ikke blev produceret noget, andet end nogle få malerier, siger han. Henrik Godsk havde deltidsansættelser på Utzon Center i Aalborg og Kunstudstillingen Vrå i Vendsyssel. Men i 2017 skete der noget. Her blev døren åbnet til den internationale kunstverden, da Henrik Godsk udstillede i Sydney – og så begyndte interessen for hans værker, der ofte portrætterer en androgyn skikkelse, at tage fart. - I Sydney fandt jeg ud af, hvor stor verden er. Jeg blev mødt af en anden kreds af samlere. En kreds, hvor der går stærkt, hvis dørene bliver åbnet der, siger han. Større og større interesse I årene efter udstillingen i Sydney fulgte flere internationale gruppeudstillinger, og interessen for Godsks værker blev større og større. Det betød også, at hans kone Louise kom til at spille en større rolle i virksomheden. I dag står hun for bogholderi, kommunikation, salg og shipping. Parret har været sammen siden dengang, hvor ingen rigtigt interesserede sig for Henrik Godsks værker, og Louise har fulgt udviklingen på tætteste hold. - Det er helt vildt og fantastisk. Jeg tror aldrig, vi havde forestillet os, at det ville blive sådan her. Det er helt perfekt. Både for ham, men også for os som familie. Vi får rigtig mange muligheder sammen ud af det, siger hun. Lever godt af kunsten I dag lever Henrik Godsk af sine malerier, som begynder i prisklassen 30-40.000 kroner for de små, og i maj 2025 nåede hans karriere et nyt højdepunkt, da han havde sin første soloudstilling i New York. - I mange, mange år troede jeg på ingen måde, at det her skulle blive min levevej. Nu kan jeg leve godt af det, men det har også taget utroligt mange år at nå dertil, siger han. Han mener, at der har været en kvalitet i den langsomme udvikling. - Man ser mange yngre kunstnere i dag, der får succes med det samme. Det, synes de nok, er helt fantastisk, men jeg tror, at der er noget sundt ved, at man har gået den lange, tunge vej, og har lavet kunst udelukkende, fordi man havde lyst til at lave kunst, siger han. Det har aldrig været pengene, der har drevet ham. - Det skal altid handle om kunst med stort K. Jeg skal altid sikre mig, at markedet ikke begynder at overtage, hvad der sker herinde i atelieret, siger Henrik Godsk. Se første afsnit af serien ‘Godsk erobrer verden’ længere oppe i artiklen eller på TV 2 Play.

Min Købmand i Flauenskjold bliver nødt til at dreje nøglen om. Det skriver butikken på sin Facebookside. Købmanden, der er den eneste i byen, har haft en lang periode kæmpet med faldende omsætning, og nu kan budgettet ikke længere følge med. 'Vi i bestyrelsen vil gerne takke alle for jeres støtte og opbakning gennem årene. Det har betydet meget – både for butikken og for hele lokalsamfundet', skriver de på opslaget. Butikken vil dog fortsat have åbent, indtil varelageret er solgt ud, og derfor er den endelige lukkedato endnu ikke fastlagt.

Opdateres... Der går i øjeblikket et krondyr i nødsporet på motorvejen mellem Aalborg og Frederikshavn. Dyret befinder sig på strækningen mellem afkørsel 15 Jyske Ås og afkørsel 14 Flauenskjold. Det har ikke været årsag til nogle ulykker på nuværende tidspunkt.

Vi går nu ind i den tid, hvor der sker flest dyrepåkørsler. Det fortæller forsikringsselskabet If i en pressemeddelelse. Så sent som i morges var der en advarsel om dyr tæt på vejen ved E45 ved Flauenskjold. If, der er Nordens største forsikringsselskab får i gennemsnit 31 procent flere anmeldelser om dyrepåkørsler i november end det gennemsnitlige måned, og det er ikke tilfældigt, at der kommer flere anmeldelser om ulykker nu. - Dagene bliver kortere, og vi transporterer os til og fra arbejde i skumring og dæmring, hvor hjortevildt typisk er aktivt. Det betyder, at risikoen for voldsomme sammenstød er særlig stor i denne tid, fortæller Rasmus Ruby-Johansen, ansvarlig for motorskader i If. Udover at være farligt, så kan det også være en dyr omgang at påkøre et dyr. - Vi kan se, at prisen for at reparere en bil, der er kørt ind i et dyr, er 39 pct. højere end vores gennemsnitlige bilreparation, slutter Rasmus Ruby-Johansen af med. Kører du et dyr ned, er det en god ide, at ringe til Dyrenes Vagcentral på1812, så der kan komme en professionel og tage sig af dyret eller eventuelt finde det, hvis det er løbet væk.

Der er tabt gods på E45 Frederikshavnmotorvejen fra Nørresundby mod Sæby mellem afkørsel 14 Flauenskjold og afkørsel 13 Sæby S. Det melder Vejdirektoratet via sit trafikkort 11.26 torsdag formiddag. Sporet er blokeret, vejhjælp er på vej, og Vejdirektoratet opfordrer trafikanter til at passe på.