I ti år har vandflyveren forbundet centrum i både København og Aarhus. Nu er afgørelsen om vandflyverens fremtid igen blevet udskudt.

Svar fra sundhedsministeren til Jens Henrik Thulesen Dahl SUU spørgsmål 181 (alm. del)

I ti år har vandflyveren forbundet centrum i både København og Aarhus. Nu er afgørelsen om vandflyverens fremtid igen blevet udskudt.

Emil Skibdal Schjøtt, 35 år, arbejder som pædagog på et plejehjem. Som 27-årig fandt han ud af, at han, da han blev født for tidligt, havde fået en hjerneskade.

Emil Skibdal Schjøtt, 35 år, arbejder som pædagog på et plejehjem. Som 27-årig fandt han ud af, at han, da han blev født for tidligt, havde fået en hjerneskade.

Svar fra finansministeren til Mette Abildgaard FIU spørgsmål 162 (alm. del)

FRÅGA FÖRBUNDET Vi har fullt upp att göra på vår redaktion men ändå säger arbetsgivaren att företaget ska säga upp några personer på grund av arbetsbrist. Hur kan de göra så?

I ti år har vandflyveren forbundet centrum af både Aarhus og København. Men det kan snart være fortid.

I ti år har vandflyveren forbundet centrum af både Aarhus og København. Men det kan snart være fortid.

Svar fra klima-, energi- og forsyningsministeren til Anna Bjerre KEF spørgsmål 276 (alm. del)

Nordjyske ambulancer kører ud til mere end dobbelt så mange tilfælde som for fem år siden. Det viser tal fra Region Nordjylland. Ifølge ambulancereddernes egen tillidsrepræsentant Lars Jakobsen er der store problemer forbundet med stigningen i antallet af kørsler. - Det er blevet en generel tendens, at man ofte ...

Nordjyske ambulancer kører ud til mere end dobbelt så mange tilfælde som for fem år siden. Det viser tal fra Region Nordjylland. Ifølge ambulancereddernes egen tillidsrepræsentant Lars Jakobsen er der store problemer forbundet med stigningen i antallet af kørsler. Lars Jakobsen er tillidsrepræsentant for redder...

Nordjyske ambulancer kører ud til mere end dobbelt så mange tilfælde som for fem år siden. Det viser tal fra Region Nordjylland. Ifølge ambulancereddernes egen tillidsrepræsentant Lars Jakobsen er der store problemer forbundet med stigningen i antallet af kørsler. Lars Jakobsen er tillidsrepræsentant for redderne i Hjørring og mener, at regionen sender ambulancerne ud til alt for mange småting i stedet for at have dem klar, når det for alvor gælder. I tallene fra Region Nordjylland fremgår det, at mens der er kommet 32 procent flere 112-opkald i løbet af 2020 frem til 2025, ja så kører ambulancerne til over dobbelt så mange ting som i 2020. Og ud af alle de ture bliver lige under en femtedel af dem afsluttet på stedet. På et år er det 1304 ture, som nordjyske ambulancer er kørt ud til, hvor der ikke har været behov for at køre patienten videre.

Nordjyske ambulancer kører ud til mere end dobbelt så mange tilfælde som for fem år siden. Det viser tal fra Region Nordjylland. Ifølge ambulancereddernes egen tillidsrepræsentant Lars Jakobsen er der store problemer forbundet med stigningen i antallet af kørsler. - Det er blevet en generel tendens, at man ofte ringer 112 - også bare fordi man kan. Og så bliver vi ambulancefolk forvandlet til en form for gul taxa, siger han. Han har eksempelvis været ude ved en byfest, hvor en ung kvinde havde forstuvet anklen. Men fordi alle pårørende var påvirkede, blev en ambulance kontaktet. I det nye TV2 Nord-program 'Drømmen om 112' ser vi også, hvordan Lars Jakobsen og en makker bliver kaldt ud til et plejehjem, hvor en ældre kvindelig beboer er faldet og har slået sin fod. Ifølge Lars Jakobsen endnu et eksempel, hvor det ifølge ham ikke var nødvendigt at sende en ambulance. - Ambulancen sendes til småting Tilbage i 2022 besluttede Region Nordjylland sig for selv at drive ambulancerne. Man ville gøre det både bedre og billigere end Falck, men sådan gik det ikke. Først kom statsrevisorene i 2025 med kritik af regionens ambulancedrift – Region Nordjylland var langt fra at overholde egne mål for responstid og driftstid. Så fulgte en sag fra slutningen af december 2025, hvor ambulancereddere fortalte, at de blev bedt om at logge på som værende på basen i Løkken, selvom de ikke var der. Og nu lyder der en ny kritik – denne gang indefra. Tillidsrepræsentanten for redderne i Hjørring siger, at regionen sender ambulancerne ud til alt for mange småting, i stedet for at have dem klar, når det for alvor gælder. - Vi bliver ofte informeret om, at vi er eneste beredskab på østkysten. Og så undrer det os selvfølgelig, at vi gennem egen læge skal ud til meget, meget små petitesse-ture, som kunne være kørt af dem selv eller pårørende, siger Lars Jakobsen. Ambulanceredderne oplever nemlig, at det ikke kun er almindelige borgere, der ringer oftere til alarmcentralen. Det er også praktiserende læger, når de - ifølge tillidsmanden - er tæt på lukketid og har brug for transport til en patient. - Det negligerer jo vores arbejde helt vildt. Der er næppe noget mere frustrerende, end at tage en fireårig uddannelse og dygtiggøre dig til noget, for at blive lavet om til 'kør fra A til B.' Flere ture uden patienten kommer på sygehus I tallene fra Region Nordjylland fremgår det, at mens der er kommet 32 procent flere 112-opkald i løbet af 2020 frem til 2025, ja så kører ambulancerne til over dobbelt så mange ting som i 2020. Og ud af alle de ture bliver lige under en femtedel af dem afsluttet på stedet. På et år er det 1304 ture, som nordjyske ambulancer er kørt ud til, hvor der ikke har været behov for at køre patienten videre. Lars Jakobsen mener, at man på vagtcentralen AMK skal være bedre til at sige nej til ambulancekørsler, når det alligevel ender ud i, at langt flere patienter afsluttes på stedet. - Desværre er det min oplevelse, at man oftest sender en ambulance lidt i blinde eller lidt i afmagt, fordi man ikke ved, hvad man skal gøre, og fordi man er rigtig bange for, at det skal se dårligt ud, hvis ikke ambulancen kom, eller hvis man, gud forbyde det, havde taget fejl af den her ind-ringers oplysninger, siger han. Må sende en ambulance for at blive klogere Martin Rostgaard-Knudsen er lægefaglig direktør ved Region Nordjylland. Han ser ikke problemet med ambulancerne som en taxa. - Nu kan jeg ikke gå ind i konkrete sager, men jeg kan bare sige, at hver eneste dag har vi nogle enormt dygtige medarbejdere, som sidder oppe i vores AMK-vagtcentral. Og hver eneste dag laver de en grundig visitation, når man ringer 112. Og det er altså i forhold til, hvad skal der sendes? Er der behov for ingenting, eller er det behov for, at man sender det helt store maskineri i gang? Og det er jo der, hvor der bliver lavet en vurdering af, hvad er der behov for? Vi er også i en situation, hvor en gang imellem, så er vi nødt til at sende en ambulance ud for at blive klogere og undersøge patienten, før vi kan finde ud af, hvad er så den bedste løsning for den pågældende borger, forklarer han. Men er der ressourcer nok til, at man sender ambulancerne til de her mindre ting, som måske kunne klares af en lægevagt eller egen praktiserende læge? - Der er ingen tvivl om, at det, der er vores opgave i akutberedskab, det er at sørge for, at de rigtige folk får hjælp. Vi ved også godt, at en gang imellem, når man ringer 112, så er det måske ikke krystalklart, hvad det er for en hjælp, man har brug for, hvis overhovedet nogen. Og der vil der en gang imellem være en situation, hvor vi ender med at sende noget, hvor vi bagefter kan se, at de kunne have nøjes med noget, der var noget andet.

Langrennsløperen Iivo Niskanen forteller nå at han har gått glipp av landslagets treningssamlinger i sommer blant annet som følge av en kreftdiagnose. Det fremgår av en pressemelding fra Det finske skiforbundet lørdag. Niskanen kommer ikke til å delta på landslagets planlagte mediedag mandag. Forbundet vil derfor være åpne om årsaken til fraværet. – Under en sjekk av føflekker i mai anbefalte en hudlege å fjerne en føflekk på foten min. Oppfølgende prøver viste akralt melanom, noe som krevde et nytt inngrep for å sikre tilstrekkelig margin mot friskt vev, sier Niskanen i pressemeldingen. – Føflekken satt på et vanskelig sted, spesielt med tanke på at føttene er mitt viktigste arbeidsverktøy. På grunn av disse to inngrepene måtte jeg endre treningsrutinene mine, og jeg fikk ikke deltatt på landslagets sommersamlinger slik jeg hadde håpet og planlagt, legger han til. Niskanen sier han setter stor pris på støtten hovedtrener Joakim Abrahamsson ga ham gjennom sommeren. Langrennsstjernen understreker at den helsemessige situasjonen nå er under kontroll, og at treningen har hatt en positiv utvikling til tross for tilpasningene som måtte gjøres. Han har nå rettet blikket mot fremtiden. (NTB)

Det Internationella skidförbundet, Fis, har slagit larm om en kritisk ekonomisk situation. Nu finns planer på att minska åkarnas prispengar.