Der skal "rettes op og ryddes op" i politiet efter kritik af henlæggelse af sager, siger justitsminister.

Politiet fik i maj skarp kritik efter en beretning om henlæggelser af sager uden egentlig efterforskning.

Tidligere på ugen haglede kritikken ned over politiet for henlæggelser af sager. Nu advarer brancheforening om tyverisager, der ikke efterforskes.

I perioden fra 2019 frem til første halvår for 2025 har Nordjyllands Politi henlagt 106 sager, der omhandler personfarlig kriminalitet. Det tal er på landsplan kun overgået af Københavns Vestegns Politi, der i samme periode har henlagt 160 sager. Det fremgår af en rapport fra Rigsrevisionen. Det er foruroligende, lyder det fra det nordjyske folketingsmedlem, Sofie Therese Svendsen (K). Ifølge Nordjyllands Polti skyldes de mange henlæggelser manglende ressourcer. Ifølge Sofie Therese Svendsen er der lige blevet tilført 1,5 milliarder kroner til området, og det bør derfor ikke længere være et spørgsmål om manglende ressourcer. - Jeg tror i langt højere grad, at vi skal se på, hvordan det er at de er blevet udmyntet. Fordi det, der kommer frem her, er jo dybt kritisabelt, og sagerne bliver jo heller ikke oprettet ordentligt, og det har vi en forpligtelse til, at der bliver fulgt op på. Og det må jo ligge øverst for en kommende justitsminister at få det her bragt i orden, lyder det. Netop oprettelsen af voldssager kritiseres også af rapporten fra Rigsrevisionen. Flere voldssager bliver oprettet under ordensbekendtgørelsen - altså, at de ikke bliver oprettet som voldssager om personfarlig kriminalitet. Sofie Therese Svendsen vil dog ikke komme med et konkret bud på, hvad der kan ligge til grund for dette, da der kan være flere forskellige årsager. - Vi har jo selvfølgelig krav på, som borgere i samfundet, at sagerne bliver oprettet rigtigt. Så jeg synes, at det er dybt kritisabelt, at det ikke er det, der finder sted her. Meget skarp kritik baseret på nogle udtræk Politidirektør ved Nordjyllands Politi, Anne Marie Roum Svendsen, kan godt forstå, hvis tallene om de mange henlæggelser vækker undren og bekymring hos de nordjyske borgere. Hun mener dog at kritikken er noget skarp, og at den er baseret på nogle udtræk fra deres sagsstyringssystem. Ifølge hende peger konklusionen mere på, at der er problemer med at håndtere deres sagsbehandlingssystem, end at borgernes sager bliver behandlet for lemfældigt. Hun maner også til ro, når det kommer til personfarlige voldssager i nattelivet, der bliver oprettet under ordensbekendtgørelsen, da det kun sker i 'et vist omfang'. - Det giver god mening, hvis der er nogen der er oppe at toppes i forbindelse med et værtshusbesøg, og man tænker, at de er lige gode om det. Der vil det være mere fornuftigt at tale med de pågældende og så give dem en bøde for at have været oppe at toppes. Jeg sætter min lid til, at vores politifolk, der er på arbejde på Jomfru Ane Gade kan bedømme, om det her skal være en voldssag, eller om det er noget, der kan gøres med en restaurationslovsovertrædelse eller en ordensbekendtgørelse. Anne Marie Roum Svendsen fortæller yderligere, at man blandt andet har et rekordhøjt antal sigtelser, arresthusene er ved at være fyldte og at der er kø ved domstolene for at få sagerne behandlet. - Vi er også bare nødt til at sige, at dem (sagerne, red.) på lavere niveau - hvad er formålet egentlig med at begynde at trække det i langdrag? Voldtægtssager behandles ordentligt På landsplan overskrider 72 procent af voldtægssagerne deres tidsfrist - der må gå maks 60 dage fra sigtelsen til at sagen ryger for retten, i visse tilfælde fire måneder. I Nordjylland lyder tallet på 61 procent, og ifølge politidirektøren bliver omkring 17 procent af sagerne oprettet som undersøgelsessager, hvilket blandt andet betyder færre krav til obligatoriske skridt i efterforskningen. Det anerkender Anne Marie Roum Svendsen er lige lovlig mange undersøgelsessager, men det betyder ifølge hende ikke, at sagerne bliver behandlet utilstrækkeligt. - Når vi dykker ned i sagerne, så kan vi jo se, at folk er afhørt, folk er sendt til retsmedicinsk undersøgelse eller lægelige undersøgelser, der er givet bistandsadvokat, kontaktpersonsordning. Så det er ikke for at springe over, hvor gærdet er lavest. Nogle gange er der en fase, inden man kan skrive en sag, hvor man ikke helt er klar over, om der egentlig er foregået noget strafbart.

Danish police are facing a new cleanup of their case-closure practices after Denmark’s public auditors found that thousands of violent and economic crime reports may have been closed without real investigative steps, despite victims being told that investigations had begun. Danish police case closures under scrutiny The criticism concerns how police districts (politikredse) handle case closures (henlæggelser) in two areas that normally carry significant legal and public-interest weight: offences against persons and economic crime. In May, the Danish National Audit Office (Rigsrevisionen) concluded in two reports that the police practice was “very unsatisfactory”.