Ifølge eks-politikeren og den tidligere DKP-formand »haster« det på grund af et centralt tal med at skabe fred i Ukraine.

Svar fra skatte- og vækstministeren til Marie Brixtofte SAU spørgsmål 382 (alm. del)

Danmark har brugt flere milliarder på fire kæmpedroner. Men Forsvaret bekræfter til Jyllands-Posten, at de leveres uden virkemidler, der kan være vigtige over for Rusland. Tilkøb kan lure forude.

Vi har brug for en debat om, hvem der skal eje jorden i Danmark, mener Alternativet og får opbakning fra en professor. Landbrug & Fødevarer vil også holde øje.

El Día Internacional del Derecho a la Blasfemia se conmemora cada 30 de septiembre desde 2009, promovido por el Center for Inquiry, una organización estadounidense que defiende la ciencia, la razón y los valores humanistas. Esta efeméride busca incentivar la expresión libre sobre las religiones, incluso despreciándolas, recordando el aniversario de la publicación de caricaturas de Mahoma en el diario danés Jyllands-Posten en 2005. La decisión del periódico danés, de ideología centro-derecha, generó una gran polémica interna y graves repercusiones diplomáticas, especialmente con el mundo musulmán, llevando a ataques contra embajadas danesas en varios países y fallecimientos en los incidentes. La blasfemia, término de origen griego que significa injuriar lo sagrado, es considerada un delito grave en algunos países, con penas que van desde la cadena perpetua hasta la pena de muerte. El Center for Inquiry impulsó este día para contrarrestar las posturas radicalizadas de sectores del islamismo ante la publicación de caricaturas, promoviendo el derecho a criticar las religiones sin temor a represalias. La noticia destaca la importancia de la libertad de expresión en un contexto global donde la crítica religiosa puede generar tensiones y conflictos. Además, se mencionan las consecuencias diplomáticas y violentas que siguieron a la publicación de las caricaturas, evidenciando cómo la expresión artística puede tener impactos globales. La efeméride busca fomentar un diálogo abierto sobre la relación entre religión, crítica y libertad de expresión, resaltando la necesidad de proteger estos derechos en un mundo cada vez más polarizado.

El Día Internacional del Derecho a la Blasfemia se conmemora cada 30 de septiembre desde 2009, promovido por el Center for Inquiry, una organización estadounidense que defiende la ciencia, la razón y los valores humanistas. Esta efeméride busca incentivar la expresión libre sobre las religiones, incluso despreciándolas, recordando el aniversario de la publicación de caricaturas de Mahoma en el diario danés Jyllands-Posten en 2005. La decisión del periódico danés, de ideología centro-derecha, generó una gran polémica interna y graves repercusiones diplomáticas, especialmente con el mundo musulmán, llevando a ataques contra embajadas danesas en varios países y fallecimientos en los incidentes. La blasfemia, término de origen griego que significa injuriar lo sagrado, es considerada un delito grave en algunos países, con penas que van desde la cadena perpetua hasta la pena de muerte. El Center for Inquiry impulsó este día para contrarrestar las posturas radicalizadas de sectores del islamismo ante la publicación de caricaturas, promoviendo el derecho a criticar las religiones sin temor a represalias. La noticia destaca la importancia de la libertad de expresión en un contexto global donde la crítica religiosa puede generar tensiones y conflictos. Además, se mencionan las consecuencias diplomáticas y violentas que siguieron a la publicación de las caricaturas, evidenciando cómo la expresión artística puede tener impactos globales. La efeméride busca fomentar un diálogo abierto sobre la relación entre religión, crítica y libertad de expresión, resaltando la necesidad de proteger estos derechos en un mundo cada vez más polarizado.

Bo Henriksen har reddet adskillige fodboldklubber med en usædvanlig ledelsesstil. Nu kommer han med et opråb til danske chefer.

Berit Kjærgaard mistede sin mand for et halvt år siden. I dag ønsker hun, at hun havde haft én bestemt samtale langt tidligere.

Tirsdag tog Flyvevåbnet et stort skridt på vej til at få Danmarks køb af fire gigantiske og milliarddyre droner sat ind i forsvaret af Grønland og i den betændte situation i Østersøen.

Forsvaret er i fuld gang med at gøre klar til et af Danmarks tungeste våben til overvågning af russiske krigsskibe. Og i dag skal myndighederne træne evnen til at samarbejde, når tysk forsvar sender en af deres store overvågningsdroner op langs Jyllands kyster. En drone med et vingefang på 26 meter, der svarer t...

Forsvaret er i fuld gang med at gøre klar til et af Danmarks tungeste våben til overvågning af russiske krigsskibe. Og i dag skal myndighederne træne evnen til at samarbejde, når tysk forsvar sender en af deres store overvågningsdroner op langs Jyllands kyster. En drone med et vingefang på 26 meter, der svarer t...

Forsvaret er i fuld gang med at gøre klar til et af Danmarks tungeste våben til overvågning af russiske krigsskibe. Og i dag skal myndighederne træne evnen til at samarbejde, når tysk forsvar sender en af deres store overvågningsdroner op langs Jyllands kyster. En drone med et vingefang på 26 meter, der svarer til et fly med plads til 80 passagerer. Der er indkøbt i alt fire af de såkaldte MQ-9B-droner, som skal være operative fra 2028. De nye kæmpedroner skal have base i Nordjylland. Læs mere HER.

Forsvaret er i fuld gang med at gøre klar til et af Danmarks tungeste våben til overvågning af russiske krigsskibe. Og i dag skal myndighederne træne evnen til at samarbejde, når tysk forsvar sender en af deres store overvågningsdroner op langs Jyllands kyster. En drone med et vingefang på 26 meter, der svarer til et fly med plads til 80 passagerer. Med den forskel, at her er der kun kameraer og overvågningsudstyr ombord, mens piloten sidder i Tyskland. - Testflyvningen er endnu et vigtigt skridt mod, at vi modtager vores egne ubemandede fly i de kommende år, lyder det i en pressemeddelelse fra brigadegeneral Hans Peter Andersen, der er vicechef for Flyverkommandoen. Han skal efter planen følge dagens testflyvning fra et af Forsvarets Challenger-fly, mens teknikere i Naviair følger med på skærme i Københavns Lufthavn, og Trafikstyrelsen er inde over i tilfælde af, at noget går galt. - Det betyder, at vi har kontrolleret, at der er styr på alle de procedurer, der skal sørge for en sikker navigation i forhold til andre luftfartøjer i luftrummet, lyder det fra kontorchef Signe Finderup, der tilføjer, at det også gælder "hvis man undervejs skulle miste styringen eller radioforbindelsen" til dronen. Stor udvidelse af Flyvestation Aalborg Der er indkøbt i alt fire af de såkaldte MQ-9B-droner, som skal være operative fra 2028. Prisen løber ifølge TV 2s oplysninger op på cirka fire milliarder kroner. Dertil kommer en større udvidelse af Flyvestation Aalborg, hvor de får base. Her er man i fuld gang med at bygge kontrolstationer og hangarer og hyre op mod 100 nye ansatte, mens dronepiloter bliver trænet i USA og Storbritannien. Trumps trusler satte fart på indkøb Indkøbet af langtrækkende droner til Arktis hænger tæt sammen med USA's præsident Donald Trumps trusler og kritik af, at Danmark ikke har styr på sikkerheden i Grønland. Beslutningen blev første gang truffet i 2021 i kølvandet på Trumps tilbud om at købe Grønland. Dengang blev der afsat for få penge til indkøbet, som trak ud i årevis, og til sidst blev opgivet. I takt med Trumps trusler om at overtage Grønland tog fart og især efter 'køb-køb-køb-pressemødet', hvor regeringen i februar 2025 fik oprustningsmilliarderne til at rulle, kom der tempo på indkøbet af langtrækkende droner. Men alt i alt kommer der altså til at gå mindst syv år fra den oprindelige beslutning blev truffet, og til Danmark lever op til det centrale styrkemål fra NATO om at holde øje med russiske skibe i Nordatlanten og farvandet øst for Grønland. Kritik af langsommelighed - Det har været en dybt kritisabel proces, som mere end noget andet viser, hvor langsomt det er gået med at investere i Forsvaret i Arktis, siger selvstændig forsvarsanalytiker Hans-Peter Michaelsen. Lektor på Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen er enig. - Det er selvfølgelig godt, at der nu endelig sker noget. Men det er på alle måder utilfredsstillende, at der er gået så lang tid, siger han. Dronerne skal især overvåge det såkaldte GIUK-gab mellem Grønland, Island og Storbritannien, hvor russiske krigsskibe fra Nordflåden sejler ud mod Atlanterhavet. Sideløbende er Forsvaret også i gang med at indkøbe de bemandede P-8-overvågningsfly, der kan jagte ubåde i samme farvand. - De her indkøb har både en politisk værdi i forhold til at signalere til USA og resten af verden, at vi tager forsvaret af Grønland og Arktis alvorligt, siger Peter Viggo Jakobsen og fortsætter: - Og så er de en vigtig operativ kapacitet, som også kan bruges i Østersøen. Hvis nu det viser sig, at der ikke er helt så mange russiske krigsskibe oppe omkring Grønland, som Trump forestiller sig. Udover Danmark har Storbritannien, Belgien, Polen, Tyskland og Canada købt MQ-9B-droner.

Helt ind i Venstres folketingsgruppe er der uro om sprøjteforbuddet. I baglandet opfordrer lokalformænd til dissidens. Det kan Jyllands-Posten nu fortælle.

Israels premierminister gik på talerstolen i FN og forsvarede krigene i Gaza og Iran, mens flere forlod salen.

En ny undersøgelse viser, at halvdelen af alle elbilkøbere præsenteres for et tilbud om ladeselskab ved køb af ny elbil.

Vi jagter karakterer frem for reelt at have en intention om at lære noget.