Hanne Olesen bor tæt på den kommende ammunitionsfabrik i Elling, at hun deler hegn med fabrikken. Hun bor derfor i en såkaldt sikkerhedszone, hvor hun er blevet pålagt restriktioner på sin jord. Hun mangler svar på, hvad hun må og ikke må — og hun frygter for sikkerheden. Onsdag håber hun på at få svar på nogle af sine spørgsmål på et borgermøde.

- Spørgsmålet er, om vi som borgere skal affinde os med, at staten lægger en fabrik et sted, hvor vi kan risikere, der falder droner ned i hovedet på os. Det er mig og konen altså ikke trygge ved. Sådan lød det i weekenden fra Svend Erik Christensen, der er nabo til krudtfabrikken i Elling. Han overvejer at flyt...

- Spørgsmålet er, om vi som borgere skal affinde os med, at staten lægger en fabrik et sted, hvor vi kan risikere, der falder droner ned i hovedet på os. Det er mig og konen altså ikke trygge ved. Sådan lød det i weekenden fra Svend Erik Christensen, der er nabo til krudtfabrikken i Elling. Han overvejer at flytte fra det hus, han har kaldt hjem de seneste 30 år. - Det har vi vedtaget. Vi vil flytte. Men min bankmand fortalte mig, at han skulle længere op i systemet for at godkende et lån på 100.000 på trods af, at jeg har 800.000 i friværdi, fordi mit hus er nabo til krudten, fortalte han. Men nu åbner forsvarsminister Jeppe Bruus (S) for, at naboer med 'større eller langvarige gener' kan få kompensation. 'Hvis det skulle vise sig, at der er borgere, som får større eller langvarige gener som følge af ammunitionsfabrikken, vil jeg gerne se på, om der skal ydes kompensation,' lyder det i et skriftligt svar fra ministeren. Borgermøde onsdag aften Svend Erik er ikke den eneste nabo, der er utryg ved, at ammunitionsfabrikken nu er genåbnet. Hanne Olesen har 15 tønder land, der ligger klos op ad det område, hvor der nu igen skal laves krudt og kugler. Nu er de 15 tønder land inddelt i sikkerhedszoner. Hendes hus ligger i grøn zone. Så kommer den blå zone og så er der den sorte zone. Den grønne zone må hun gerne bo i i forhold til de klausuler, der er. I den blå zone må hun ikke bygge højhuse, ligesom der heller ikke må være større forsamlinger. Og i den sorte zone, må der slet ikke færdes personer. - Jeg synes jeg ikke, at jeg kan byde mig selv og heller ikke mine børn eller børnebørn, at jeg skal være en del af det, siger Hanne Olesen. Onsdag aften er der to borgermøder i Elling. Det første er et informationsmøde for de berørte borgere, hvor Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) vil give en status på den kommende ammunitionsproduktion i Elling samt den aktuelle status på udviklingen af produktionsområdet. Det afholdes i Palads-biografen i Frederikshavn. Derudover afholdes der senere på dagen et borgermøde for dem, der ikke er umiddelbare naboer til fabrikken. 'Jeg har stor forståelse for borgernes bekymringer, og det er vigtigt, at der tages godt hånd om naboerne til fabrikken. Forsvaret holder løbende borgermøder, hvor borgere og virksomheder i Elling har haft mulighed for at gøre Forsvaret opmærksom på gener, der kan opstå i forbindelse med etableringen af fabrikken. Fremover vil der også være fokus på at opretholde en god dialog med borgerne,' siger forsvarsministeren.

Familier tæt på kommende ammunitionsfabrik kritiserer staten for manglende information om deres sikkerhed og fremtid.

Forestil dig det her: Måned efter måned, uge efter uge, dag efter dag bliver dine eftermiddage og aftener forstyrret af høj musik, skrig og skrål, accelerationer fra scootere og glas, der bliver smadret. Når børnene endelig er puttet, bliver de vækket af støjen. Når dine øjne langt om længe er lukket i, bliver der skruet lidt højere op for musikken. Sådan er det lige nu at være nabo til Kimbrertorvet i Aars. Flere gange om ugen oplever de to naboer Jacob Lynge og Mads Nielsen, at unge mennesker spiller høj musik, kører hensynsløst på deres scootere eller udøver hærværk på torvet i det centrale Aars.

Forestil dig det her: Måned efter måned, uge efter uge, dag efter dag bliver dine eftermiddage og aftener forstyrret af høj musik, skrig og skrål, accelerationer fra scootere og glas, der bliver smadret. Når børnene endelig er puttet, bliver de vækket af støjen. Når dine øjne langt om længe er lukket i, bliv...

Forestil dig det her: Måned efter måned, uge efter uge, dag efter dag bliver dine eftermiddage og aftener forstyrret af høj musik, skrig og skrål, accelerationer fra scootere og glas, der bliver smadret. Når børnene endelig er puttet, bliver de vækket af støjen. Når dine øjne langt om længe er lukket i, bliver der skruet lidt højere op for musikken. Sådan er det lige nu at være nabo til Kimbrertorvet i Aars. Flere gange om ugen oplever de to naboer Jacob Lynge og Mads Nielsen, at unge mennesker spiller høj musik, kører hensynsløst på deres scootere eller udøver hærværk på torvet i det centrale Aars. Hver deres lejlighed ligger lige ud til Kimbrertorvet, og det er efterhånden mere sjældent, at de oplever ro end støj fra torvet. - Det er ekstremt. Voldsomt ekstremt, siger Mads Nielsen, der bor i en lejlighed ud til Kimbrertorvet. Larm overskygger alt andet På deres telefoner har de hver især optaget videoer af støjen, når den er værst. Der er videoer af en tuk-tuk, der larmer ved sin blotte tilstedeværelse, videoer af fire personer på en scooter og videoer af højlydt musik fra en gruppe unge mennesker, der er samlet på torvet. Nogle dage er larmen, så voldsom, at de føler, at de står nede på gaden, når de sidder oppe i deres lejlighed. Det seneste år er støjen fra Kimbrertorvet så kun blevet værre og værre. Samtidig oplever naboerne, at dagene med larm kun er blevet hyppigere og hyppigere. - Det er mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag, lørdag og er vejret så godt, så er det endnu værre, siger Jacob Lynge. Ikke acceptabelt Det er særligt en gruppe unge mennesker, larmen kommer fra. De samler sig på Kimbrertorvet i eftermiddags- og aftentimer, hvor de flere dage i ugen hører høj musik. Naboerne har også oplevet, at de har kørt hensynsløst på deres scootere og i flere tilfælde, har de også konstateret, at der er blevet udøvet hærværk mod det centrale torv. Det er en problematik, som de er klar over i Vesthimmerlands Kommune. I første omgang har de sat skilte op på Kimbrertorvet, der opfordrer til, at man viser hensyn. Alligevel er det ikke acceptabelt, som tingene foregår nu, forsikrer Per Bach Laursen (V), der er borgmester i Vesthimmerlands Kommune. - Det er en dialog, vi skal have i gang, fordi det er ikke et nyt fænomen i Vesthimmerland, at der i perioder opstår nogle steder, hvor unge mennesker gerne vil være, siger Per Bach Laursen. Ikke interesserede i konflikt Dialogens vej har naboerne også forsøgt at gå flere gange, når larmen er blevet for voldsom. Lige lidt har det dog hjulpet, når de har opsøgt de unge mennesker. - De er ikke interesserede i dialogen. De opsøger dialogen for at få en konflikt, men vi er ikke interesserede i at være i konflikt med dem, siger Mads Nielsen, der ærgrer sig over, at de unge mennesker ødelægger det for dem selv. Naboerne er nemlig åbne for, at byen skal være et sted med liv, hvor unge mennesker også skal have lov til at hygge sig. Men i det omfang det foregår i dag, kan de ikke holde ud. - Havde det bare været en dag i weekenden. Jeg vil nærmest sige, havde det bare været en dag i weekenden hver uge, så havde det været en helt anden sag, så havde det ikke været noget problem, siger Jacob Lynge. De unge skal have et sted I begyndelsen af oktober har Vesthimmerlands Kommune så taget initiativ til et møde om problemet. I første omgang bliver det med kommunen selv, politiet, SSP og naboerne. Naboerne håber i den forbindelse, at de kan få kommunen overbevist om, at der skal gøres noget aktivt ved problemet. - Jeg tænker, at det ville hjælpe, hvis der er et sted, de kan være og få lov at være de unge mennesker, som de fortjener. Nede på torvet bliver folk bliver sure på dem, fordi lige nu er det negativ dialog i stedet for positiv, siger Mads Nielsen. Idéen er de heller ikke afvisende overfor i kommunen. - I forhold til at finde nogle aktiviteter, som unge mennesker synes er attraktive på den tid af aftenen, kunne være et element for at få noget løst, siger Per Bach Laursen. Kigger på ny lejlighed Problemet har bare allerede vokset sig så stort for de to naboer, at de snart ikke kan holde ud at blive boende i det længere. Derfor skal der ske noget snart for at få dem til at blive. - Vi kigger på ny lejlighed, fordi vi ikke kan holde ud at være her, siger Jacob Lynge, inden han bliver fulgt op af sin nabo Mads Nielsen: - Vi har også drøftet det, siger han.

Sondre Voksøy Bringsvor: Pavel Skobelev er nabo til det potensielle bustadfeltet ved Leinatangen på Sandsøya og har kome med merknadar til planane. Han kjem med kommentarar og innspel til korleis området bør utviklast og kva tilrådingar han meiner bør tas med i vurderinga.