Vi har mødt sæsonens to sidste par, og kærligheden har gode odds, men der er problematisk provokunst i vejen.

Kristian von Hornsleth fik vælger til at flytte sit kryds fra Liberal Alliance til Enhedslisten.

Kvindelig fængselsbetjent genkender sig selv i provokunstners værk og kræver godtgørelse for tort.

'Der er nogle mennesker, som har opgivet at kæmpe imod. Så tænkte jeg, hvordan får man så rusket op i det? Sådan lød det blandt andet fra Ole Sand til TV2 Nord, som den seneste uge har været fremme i medierne, efter han havde dræbt og derefter korsfæstet fire råger i Hadsund. 'Makabert, 'dyrplageri' og 'sygt' lød det i kommentarsporet, men han er langt fra den eneste, der har forarget nordjyderne med provokationskunst. Lad os tage jer med på en tur ned ad mindernes allé. 2016: Urinering på spejl, en tackling og kvælertag Provokunstneren Uwe Max Jensen har de seneste mange år gjort sig bemærket. For ni år siden resulterede en af hans påfund så i 30 dages betinget fængsel og 40 timers samfundstjeneste. Udgangspunktet var en kunstnerisk happening, hvor Uwe Max Jensen ville tisse på et spejl i Kunstens skulpturpark - og det forsøgte de ansatte at stoppe. - Det her ligger ud over al kunstnerisk. Det mener jeg ikke, kan diskuteres, da der er tale om et simpelt overfald på en af mine medarbejdere, lød det fra den daværende museumsdirektør, Gitte Ørskov. Anledningen for Uwe Max Jensens happening var, at en verdensberømt italiensk kunstner skulle arbejde med netop spejle under et besøg på Kunsten senere på dagen. 2017: Bar med vagina-logo Da den populære bar Hr. Nielsen lukkede ned i Jomfru Ane Gade, var det ikke ligefrem med forventningen om, at den landskendte provokunstner, Kristian von Hornsleth ville gøre sin entré i Aalborgs festgade. Baren lå forinden Aalborg allerede i både København og Aarhus, og var kendt for at være udsmykket med kunstnerens ret så kontroversielle værker. Logoet og mange af Hornsleths værker er blandt andet inspireret af vaginaen. - Her kan man blive stiv og klog og få lidt på den dumme, lød det dengang fra Kristian von Hornsleth. Baren eksisterer ikke længere i Jomfru Ane Gade og lokalerne har siden skiftet hænder. 2021: 550.000 ned i egen lomme? I 2021 løftede Kunsten i Aalborg sløret for et værk af Jens Haaning, men det viste sig, at han havde taget fusen på dem. Han havde lige undgået at nævne, at de 550.000 kroner, som skulle bruges i værket, ikke endte med at være deri, som Kunsten ellers havde forestillet sig. - Jeg spurgte kunstneren, om man kunne forestille sig, at pengene så kom tilbage på et tidspunkt, og det vidste han ikke rigtig. På billedet kunne man i stedet ane det tape, som pengesedlerne angiveligt skulle have siddet fast på. Dengang var det endnu uvist, om Jens Haaning havde planer om at betale pengene tilbage, og der har løbet meget vand i åen siden. I 2024 udgav Kunsten i Aalborg så en pressemeddelelse, hvor det fremgik, at der var indgået forlig mellem parterne. - Det Obelske Familiefond har løst den gordiske knude, som hverken Jens Haaning eller Kunsten har kunnet løse siden udstillingen Work it Out, i 2021, hvori værket “Take the Money and Run” indgik, lød det dengang fra Lasse Andersson på kunstens hjemmeside. Værket findes stadig på Kunsten i Aalborg. 2021: Et styks isbjørn på olierørspyd 2021 var i sandhed et år, hvor tankerne skulle sættes i gang hos nordjyderne. Man kan undre sig over, hvordan en isbjørn på olierørspyd kan flytte sig, så meget, som den har gjort. For værket har været rundt omkring i hele Danmark - og verden. Unbearable, der er skabt af Jens Galschiøt, blev især bemærket til COP 21 i Paris tilbage i 2015. Efterfølgende har den været udstillet flere steder i Danmark, blandt andet i Søttrups Kulturhus i Hornum, ved Musikkens Hus i Aalborg i 2022 og senest i 2023 i Hanstholm ifm. sommerudstillingen, Kunst med Kant. - Vi tænkte jo meget over, hvad vi skulle gøre for at fortsætte den snak om klima, og jeg havde engang set isbjørnen i København, så jeg tænkte, at det måtte kunne lade sig gøre at få den herover, sagde den daværende formand for Kulturhus Søttrup, Hans Grishauge. 2025: En so måtte dø - Vi opfører os som svin overfor grisene. Jeg vil gerne konfrontere dig med virkeligheden, lød det tidligere på året fra provokunstneren bag begivenheden, Marco Evaristti. Udstillingen hed And Now You Care og fik TV2 Nords Facebook kommentarspor til at være rødglødende på grund af det. Flere talte både for og imod måden at få befolkningens opmærksomhed på. Det endte dog ikke med at være en live sultning eller aflivning af en so. I stedet havde kunstneren valgt at hænge en død gris op i en krog. - Det er et kunstnerisk udtryk, som Marco har i sin installation. Det er ikke noget, vi tager stilling til eller blander os i, lød det tidligere på året fra Lars Braun Nielsen, der er ejer af Katrineholm Galleri. Hvor går grænsen? Hvis vi så lige hopper tilbage i nutiden, så sidder du måske med spørgsmålet nu: Hvor langt kan og bør man egentlig gå i kunstens navn? Det spørgsmål har vi taget med videre til Politikens kunstanmelder Mathias Kryger, som også deler lidt ekspertviden om provokunsten. - En del af provokunstens DNA er, at det først fungerer, når medierne samler op, og det sker jo oftest, når det er noget, folk har meninger om, siger Mathias Kryger hentydende. Her kan man som skrivende journalist så vurdere, om det var en skjult hentydning. Nuvel. - Og så har det historisk set oftest noget at gøre med dyr også, fortæller han. Netop den sidste pointe, kan man også se går igen i både historien om de korsfæstede råger og den døde so på krogen. - Grænsen for provokunst vil man oftest finde, der hvor, lovgivning, etik og morale overskrides i hele målgruppen. Det er sådan med provokunst, at det virker bedst, når nogle er enige og andre uenige. Men historisk set, ser man også, at noget, der har været ulovligt udført, somme tider indskrives i historien senere, som værende kunst, lyder det fra kunstanmelderen.

'Der er nogle mennesker, som har opgivet at kæmpe imod. Så tænkte jeg, hvordan får man så rusket op i det? Sådan lød det blandt andet fra Ole Sand til TV2 Nord, som den seneste uge har været fremme i medierne, efter han havde dræbt og derefter korsfæstet fire råger i Hadsund. 'Makabert, 'dyrplageri' og 'sygt' lød det i kommentarsporet, men han er langt fra den eneste, der har forarget nordjyderne med provokationskunst. Lad os tage jer med på en tur ned ad mindernes allé. 2016: Urinering på spejl, en tackling og kvælertag Provokunstneren Uwe Max Jensen har de seneste mange år gjort sig bemærket. For ni år siden resulterede en af hans påfund så i 30 dages betinget fængsel og 40 timers samfundstjeneste. Udgangspunktet var en kunstnerisk happening, hvor Uwe Max Jensen ville tisse på et spejl i Kunstens skulpturpark - og det forsøgte de ansatte at stoppe. - Det her ligger ud over al kunstnerisk. Det mener jeg ikke, kan diskuteres, da der er tale om et simpelt overfald på en af mine medarbejdere, lød det fra den daværende museumsdirektør, Gitte Ørskov. Anledningen for Uwe Max Jensens happening var, at en verdensberømt italiensk kunstner skulle arbejde med netop spejle under et besøg på Kunsten senere på dagen. 2017: Bar med vagina-logo Da den populære bar Hr. Nielsen lukkede ned i Jomfru Ane Gade, var det ikke ligefrem med forventningen om, at den landskendte provokunstner, Kristian von Hornsleth ville gøre sin entré i Aalborgs festgade. Baren lå forinden Aalborg allerede i både København og Aarhus, og var kendt for at være udsmykket med kunstnerens ret så kontroversielle værker. Logoet og mange af Hornsleths værker er blandt andet inspireret af vaginaen. - Her kan man blive stiv og klog og få lidt på den dumme, lød det dengang fra Kristian von Hornsleth. Baren eksisterer ikke længere i Jomfru Ane Gade og lokalerne har siden skiftet hænder. 2021: 550.000 ned i egen lomme? I 2021 løftede Kunsten i Aalborg sløret for et værk af Jens Haaning, men det viste sig, at han havde taget fusen på dem. Han havde lige undgået at nævne, at de 550.000 kroner, som skulle bruges i værket, ikke endte med at være deri, som Kunsten ellers havde forestillet sig. - Jeg spurgte kunstneren, om man kunne forestille sig, at pengene så kom tilbage på et tidspunkt, og det vidste han ikke rigtig. På billedet kunne man i stedet ane det tape, som pengesedlerne angiveligt skulle have siddet fast på. Dengang var det endnu uvist, om Jens Haaning havde planer om at betale pengene tilbage, og der har løbet meget vand i åen siden. I 2024 udgav Kunsten i Aalborg så en pressemeddelelse, hvor det fremgik, at der var indgået forlig mellem parterne. - Det Obelske Familiefond har løst den gordiske knude, som hverken Jens Haaning eller Kunsten har kunnet løse siden udstillingen Work it Out, i 2021, hvori værket “Take the Money and Run” indgik, lød det dengang fra Lasse Andersson på kunstens hjemmeside. Værket findes stadig på Kunsten i Aalborg. 2021: Et styks isbjørn på olierørspyd 2021 var i sandhed et år, hvor tankerne skulle sættes i gang hos nordjyderne. Man kan undre sig over, hvordan en isbjørn på olierørspyd kan flytte sig, så meget, som den har gjort. For værket har været rundt omkring i hele Danmark - og verden. Unbearable, der er skabt af Jens Galschiøt, blev især bemærket til COP 21 i Paris tilbage i 2015. Efterfølgende har den været udstillet flere steder i Danmark, blandt andet i Søttrups Kulturhus i Hornum, ved Musikkens Hus i Aalborg i 2022 og senest i 2023 i Hanstholm ifm. sommerudstillingen, Kunst med Kant. - Vi tænkte jo meget over, hvad vi skulle gøre for at fortsætte den snak om klima, og jeg havde engang set isbjørnen i København, så jeg tænkte, at det måtte kunne lade sig gøre at få den herover, sagde den daværende formand for Kulturhus Søttrup, Hans Grishauge. 2025: En so måtte dø - Vi opfører os som svin overfor grisene. Jeg vil gerne konfrontere dig med virkeligheden, lød det tidligere på året fra provokunstneren bag begivenheden, Marco Evaristti. Udstillingen hed And Now You Care og fik TV2 Nords Facebook kommentarspor til at være rødglødende på grund af det. Flere talte både for og imod måden at få befolkningens opmærksomhed på. Det endte dog ikke med at være en live sultning eller aflivning af en so. I stedet havde kunstneren valgt at hænge en død gris op i en krog. - Det er et kunstnerisk udtryk, som Marco har i sin installation. Det er ikke noget, vi tager stilling til eller blander os i, lød det tidligere på året fra Lars Braun Nielsen, der er ejer af Katrineholm Galleri. Hvor går grænsen? Hvis vi så lige hopper tilbage i nutiden, så sidder du måske med spørgsmålet nu: Hvor langt kan og bør man egentlig gå i kunstens navn? Det spørgsmål har vi taget med videre til Politikens kunstanmelder Mathias Kryger, som også deler lidt ekspertviden om provokunsten. - En del af provokunstens DNA er, at det først fungerer, når medierne samler op, og det sker jo oftest, når det er noget, folk har meninger om, siger Mathias Kryger hentydende. Her kan man som skrivende journalist så vurdere, om det var en skjult hentydning. Nuvel. - Og så har det historisk set oftest noget at gøre med dyr også, fortæller han. Netop den sidste pointe, kan man også se går igen i både historien om de korsfæstede råger og den døde so på krogen. - Grænsen for provokunst vil man oftest finde, der hvor, lovgivning, etik og morale overskrides i hele målgruppen. Det er sådan med provokunst, at det virker bedst, når nogle er enige og andre uenige. Men historisk set, ser man også, at noget, der har været ulovligt udført, somme tider indskrives i historien senere, som værende kunst, lyder det fra kunstanmelderen.

“Der skal være nogen til at trække bukserne ned på os og ryste vores syn på verden” Provokunstneren Simon Byriel kæmper med at bevare sin relevans i en verden, hvor hans ekstreme kunstneriske happenin...