Beredskabsstyrelsen og landets 30 kommunale redningsberedskaber vil indgå en fælles rammeaftale om mobile barrierer til indsats ved blandt andet oversvømmelser og stormflod. Materiellet skal også kunne beskytte kritisk infrastruktur og anvendes som vandreservoir ved større brande. Rammeaftalen får en maksimal værdi på 25 mio. kr.

Læs mere her

Det samlede redningsberedskab skal base­res på robuste, lokale redningsberedskaber, som i samspil med specialiserede nationale forstærk­ningsressourcer kan indsættes ved lokale, regionale og nationale...

Det sker på baggrund af bred enighed i Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg.

Beredskabsstyrelsen og landets 30 kommunale redningsberedskaber vil indgå en fælles rammeaftale om mobile barrierer til indsats ved blandt andet oversvømmelser og stormflod. Materiellet skal også k…

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab har nu nedsat et nyt ekspertpanel. En hovedopgave for panelet bliver at komme med input til samspillet mellem det statslige beredskab og de kommunale redningsberedskaber. Det sker for bl.a. at levere på et centralt analyseinitiativ i den politiske beredskabsaftale.

Frivillige fra seks kommunale redningsberedskaber i Region Syddanmark skal den 19. september 2026 træne håndteringen af en større og kompleks hændelse i Vejle. Scenariet er et voldsomt lavtryk, som skaber flere samtidige hændelser med behov for blandt andet redning, oversvømmelsesindsats og evakuering. Et centralt formål er at træne samarbejdet mellem frivillige på tværs af beredskabsgrænserne.

Det nye risiko- og trusselsbillede kræver flere operative kapaciteter, mere materiel, uddannelse og flere øvelser i redningsberedskabet. Det fastslår Danske Beredskabers formand, Jarl Vagn Hansen, som advarer mod at tro, at øget samarbejde og effektiviseringer kan finansiere den nødvendige styrkelse. Han mener især, at de kommunale redningsberedskaber skal have flere muskler.

Det nye risiko- og trusselsbillede kræver flere operative kapaciteter, mere materiel, uddannelse og flere øvelser i redningsberedskabet. Det fastslår Danske Beredskabers formand, Jarl Vagn Hansen, …

Frivillige fra seks kommunale redningsberedskaber i Region Syddanmark skal den 19. september 2026 træne håndteringen af en større og kompleks hændelse i Vejle. Scenariet er et voldsomt lavtryk, som…

De kommunale redningsberedskaber var i gennemsnit fremme efter 8 minutter og 12 sekunder i 2025. Det var 9 sekunder senere end året før, og samtidig faldt andelen af udrykninger, der nåede frem inden for både 10 og 15 minutter. Bag landstallene var der store forskelle mellem kommunerne.

De kommunale redningsberedskaber var i gennemsnit fremme efter 8 minutter og 12 sekunder i 2025. Det var 9 sekunder senere end året før, og samtidig faldt andelen af udrykninger, der nåede frem ind…

Når vi taler om dansk beredskab, falder samtalen ofte på ministerier, Beredskabsstyrelsen eller de frivillige. Men én aktør risikerer at blive overset, selv om det er her, den daglige myndighedsopgave og den operative indsats i høj grad bliver løst: de kommunale redningsberedskaber. Det er netop disse beredskaber, som er samlet i Danske Beredskaber. Beredskabets rygrad Det danske beredskab er bygget op med klare roller.

Udkastet til bekendtgørelse vil gøre det pligtigt, at oplag med litiumionbatterier eller BESS med litiumionbatterier, der etableres (eller ændres) efter bekendtgørelsens ikrafttrædelse, skal anmeldes til de kommunale redningsberedskaber 4 uger før etablering.

Beredskabsstyrelsen har besluttet at revidere de brandtekniske uddannelser, som senest har været revideret i 2012. Forberedelsen af revisionen er udarbejdet i tæt samarbejde med de kommunale redningsberedskaber. Revisionen har til formål at højne uddannelsernes faglige niveau og tilpasse indholdet til udviklingen mod mere komplekse og grønnere byggerier og teknologier. Samtidig vil forslaget give de kommunale redningsberedskaber mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen af deres forebyggende arbejde. De brandtekniske uddannelser består i dag af Brandteknisk Grunduddannelse (BGU) og Brandteknisk Videreuddannelse (BVU). Fremadrettet vil uddannelserne bestå af Brandteknisk Uddannelse 1, Brandteknisk Uddannelse 2 og Brandteknisk Uddannelse 3. Herudover erstattes det nuværende adgangskrav af to forberedende kurser.