Selvom flere borgere ønsker, at kommunen skyder og regulerer de larmende dyr, er det ikke altid løsningen, mener vildtkonsulent.

Der er tale om usædvanlig adfærd for en ræv, understreger vildtkonsulent.

Der er tale om usædvanlig adfærd for en ræv, understreger vildtkonsulent.

Den vågehval, der for et par uger siden skyllede død op på stranden syd for Klitmøller, vil ikke blive fjernet. Tværtimod skal den blive liggende på stranden og indgå i naturens kredsløb, oplyser vildtkonsulent Tommy Hansen fra Naturstyrelsen Thy. - I sådan en hval er der er en masse godt biologisk materiale, ...

Selvom flere borgere ønsker, at kommunen skyder og regulerer de larmende dyr, er det ikke altid løsningen, mener vildtkonsulent.

Den vågehval, der for et par uger siden skyllede død op på stranden syd for Klitmøller, vil ikke blive fjernet. Tværtimod skal den blive liggende på stranden og indgå i naturens kredsløb, oplyser vildtkonsulent Tommy Hansen fra Naturstyrelsen Thy. - I sådan en hval er der er en masse godt biologisk materiale, der kan indgå i økosystemet. Mange dyr får glæde af nedbrydningsprocessen, og man kan allerede nu se, at mågerne har hakket godt i den, siger han. Beslutningen om at lade den døde kolos blive liggende i naturen er en del af myndighedernes nye filosofi om, at død skaber liv. I stedet for at bruge tid og ressourcer på at transportere døde dyr væk og destruere dem, overlader man i stigende grad arbejdet til ådselædere i naturen. - Det er helt naturligt. I vores trang til at rydde op - og angst for noget der lugter - har vi tidligere haft en tendens til at tænke, at alt skal væk. Men det giver rigtig god mening at lade døde dyr ligge. De er basis for nyt liv, siger Tommy Hansen. Det er ikke første gang, myndighederne bruger den taktik i Thy. Det har man også gjort med en kaskelothval, der nu ligger på stranden ved Sdr. Vorupør. Kaskelothvalen lå tidligere ved Stenbjerg, hvor nogle af de lokale frygtede, at den ville skræmme turisterne væk, men så drev den til havs og endte i Vorupør, hvor der ikke har været den samme kritik. Tommy Hansen forventer heller ikke, at vågehvalen syd for Klitmøller vil give anledning til protester. - Den ligger ikke et sted, hvor den vil genere nogen. Der er langt til alting, siger han. Den 8,5 meter lange hval havde været død i et stykke tid, da den drev ind på stranden, så den har formentlig en noget stram lugt. Alligevel opfordrer Tommy Hansen til, at man selv tager ud og studerer nedbrydningsprocessen. Det er en meget effektiv form for naturformidling, siger han. Man kan nå frem til hvalen ved at gå mod syd på stranden fra Klitmøller - eller gå gennem hesteindhegningen ved Trøjborg.

En tur fra Det Grå Fyr til Grenen plejer at være en afslappende og udramatisk gåtur, men turen er i de her dage blevet lidt mere dyster. Tirsdag blev der nemlig set hele fem døde sæler ved Grenen. Tre store og to små sæler skulle der være tale om. Sælernes død er de opmærksomme på ved Naturstyrelsen i Vendsyssel. - Der er lidt mange nu her, men det er ikke usædvanligt med døde sæler ved Grenen, siger Mogens Sonne Hansen, der er skovfoged og vildtkonsulent ved Naturstyrelsen i Vendsyssel. Typisk lungeorm Sæler er, fortæller skovfogeden, ikke en mangelvare i Danmark, og Grenen er et udsøgt tilflugtssted for mange af sælerne i Nordjylland. Koblet sammen med at der er en stor dødelighed blandt sælunger, så er det ikke så usædvanligt, at der fra tid til anden ligger døde sæler ved Grenen. - Der er løbende døde sæler på Grenen. Grenen er samtidig et sted, hvor vi lader dem ligge, fordi der er andre, som måger eller biller, der kan få glæde af dem, siger Mogens Sonne Hansen. Typisk er det parasitter, der ender med at tage livet af sælerne, der ender deres dage på Grenen. Ofte er der tale om lungeorm, der overføres fra fladfisk. Sygdommen kan se voldsom ud, fordi det kan få sælerne til at bløde ud af munden. Rør ikke Naturstyrelsen ved dog langt fra altid, hvad sælerne er døde af, fordi når de dør naturligt, så undersøger de dem ikke yderligere. - Derfor skal man lad være med at røre ved de døde sæler, for vi ved ikke, hvad de er døde af. Man skal ikke stå med fingrene nede i dem, siger Mogens Sonne Hansen. Selvom Naturstyrelsen som udgangspunkt lader naturen gå sin gang, så vil de gerne gøres opmærksomme på, hvis man opdager døde sæler eller sæler, der ikke har det godt. - Hvis der ligger svækkede sæler, så skal man kontakte os, og så tager vi os af det. Vi afliver typisk, hvis vi bliver kaldt ud, og de har det skidt, siger Mogens Sonne Hansen. Midt i al tristessen over de døde sæler kan man dog glæde sig over, at der kommer et nyt kuld sælunger allerede i januar, hvor man vil kunne se nyfødte sæler på stranden ved Grenen.

Læs mere her

På stranden i Sdr. Vorupør nyder flere tyske familier den danske sommer. De slapper af, spiller bold og bader - og ser ud til at være helt upåvirkede af, at der mindre end 100 meter fra dem ligger en rådnende kolos i form af en død kaskelothval. - Den lugter lidt. I begyndelsen lå vi i vindretningen, men så flyttede vi bare om på den anden side. Det er ikke noget problem, siger Manual Sitta fra Bodensee. Og svaret fra den tyske turist stemmer meget godt overens med myndighedernes opfattelse af situationen. I februar besluttede Miljøstyrelsen, at et par af de syv kaskelothvaler, der strandede og døde på den jyske vestkyst, skulle blive liggende på stranden og indgå i naturens kredsløb. Hvalen i Sdr. Vorupør var en af dem, og her et halvt års tid senere konstaterer vildtkonsulent Tommy Hansen fra Naturstyrelsen Thy, at det har været en succes. - Dyrets størrelse taget i betragtning synes jeg faktisk, at det er gået hurtigere med at nedbryde den, end jeg havde regnet med. Mange af de bløde dele er ved at være væk, og nu kan man begynde at se ryghvirvlerne og få et indtryk af, hvor stor ryggen er i sådan et fantastisk dyr. Jeg er positivt overrasket, siger Tommy Hansen. Død skaber liv Når hvalen så at sige skal rådne op på stranden, sker det ud fra en filosofi om, at død skaber liv. I begyndelsen var det mest fugle som måger og krager, der tog for sig af retterne. Nu er det mere fluer, bakterier og svampe, der klarer nedbrydningen. Da hvalen i februar skyllede ind på vestkysten, vurderede man, at den vejede 18 tons. Præcist hvor meget der nu er tilbage af kolossen, er svært at sige, men Tommy Hansen mener, flere tons er blevet nedbrudt. Men er det ikke noget svineri at have liggende på stranden? - Nej, det er helt naturligt. Hvor end vi går, går vi mod døden. Det gør hvalen også. Det, der bliver tilbage af hvalen, bliver til nyt liv i den ene eller anden form. Lige nu er der millioner af fluer, som bliver spist af fugle, og så kører kredsløbet, siger Tommy Hansen. Han glæder sig samtidig over, at man ved at lade naturen gå sin gang undgår udgiften til de entreprenørmaskiner, der ellers skulle have fjernet kadaveret - og samtidig undgår udslip af CO2. Man kommer ikke udenom, at hvalen har en særdeles kraftig lugt, når man kommer tæt på. Sådan var det også, da den tidligere på året lå på stranden ved Stenbjerg Landingsplads. Her var den lokale strandfoged Benny Pedersen stærkt kritisk over for myndighedernes plan om at lade naturen gå sin gang. - Jeg synes, at det er noget svineri. Den skal ikke ligge her til sommer og jage turisterne væk, sagde han dengang til TV MIDTVEST. Men så kom der en storm og førte den rådnende hval til Sdr. Vorupør, og her har der ikke været de samme kritiske røster. Tommy Hansen fortæller, at Naturstyrelsen har fået enkelte spørgsmål om hvalen, men ingen deciderede klager. - Den generer ikke nogen Og det passer meget godt med fornemmelsen hos en mand, der ved alt om, hvad der rører sig i Vorupør, tidligere købmand Kim Poulsen. - Den ligger vel okay, hvor den ligger nu. Der kommer ikke så mange folk på stranden der, og de, der kommer, trækker sig lidt til siden. Så jeg tror egentligt ikke, at den generer nogen der, hvor den ligger nu, siger han. Poulsen understreger dog også, at han godt kan forstå, at man i Stenbjerg var ked af, at hvalen lå tæt ved den velbesøgte landingsplads. - Hvis den var kommet op ved landingspladsen i Vorupør, så ville vi også være meget, meget kede af det, siger han. Vildtkonsulent Tommy Hansen siger, at der stadig er en mulighed for, at en storm endnu engang vil føre den døde hval til havs. Så vil resten af nedbrydningen formentlig ske ude i havet, men sker det ikke, vil processen fortsætte inde på stranden. - Bløddelene vil nok være væk her i sommer. Der kan godt gå lang tid, inden resten er helt væk, men på sigt vil de sidste stumper bliver dækket af sandet, siger vildtkonsulenten.

Selvom flere borgere ønsker, at kommunen skyder og regulerer de larmende dyr, er det ikke altid løsningen, mener vildtkonsulent.

Den døde kaskelothval, der forleden skyllede op på stranden ved Lyngby i Thy, skal ikke parteres og fjernes fra stedet. Tværtimod har myndighederne besluttet, at den skal blive liggende og gå i opløsning på stranden. - Det er vi meget glade for. For det første ligger den et godt sted, og for det andet er det rigtig god naturformidling, at man kan gå og iagttage processen, siger Tommy Hansen, der er vildtkonsulent ved Naturstyrelsen Thy. Han siger, at det måske er lidt fremmed for mange at se døde dyr blive liggende i naturen, men understreger, at det i virkeligheden er meget naturligt. - Den nedbrydning, der sker af døde dyr i naturen, er basis for nyt liv. I første omgang er det nok fuglene, der vil kaste sig over sådan et kadaver. Det er måger og måske også krager og musvåger, og herefter følger de små nedbrydere. Det bliver meget interessant at følge, og det er også en god mulighed for gæsterne på stranden. Hold afstand Det er ikke længere fare for, at den døde hval vil eksplodere, sådan som man så det i Nymindegab i 1990. Alligevel skal man ikke røre ved den døde hval. - Bakterier og mikrober betyder, at der altid er en risiko ved at røre noget, der er under nedbrydning, men jeg tænker også, at det giver sig selv. Med tiden vil lugten gøre, at man automatisk holder sig på afstand, siger Tommy Hansen. Kaskelothvalen fra Thy drev først i land ved Blåvandshuk og endte til sidst ved Lyngby. Der var tale om en ung hval på omkring 13 meter, der anslås at have vejet omkring 20 tons. Tommy Hansen vurderer, at det sagtens kan tage et halvt år, inden der kun er skelettet af den døde hval tilbage.

Selvom flere borgere ønsker, at kommunen skyder og regulerer de larmende dyr, er det ikke altid løsningen, mener vildtkonsulent.

Ole Vogntoft fangede en stor flok krondyr mellem to trafikerede veje. Vildtkonsulent har måske en forklaring.