I Danmark kan hun ikke få sin ønskede prævention – læger er kritiske over hendes løsning
Da hun lå med blottet underliv på en briks meget langt hjemmefra, blev hun et øjeblik en smule nervøs.
27-årige Camilla Riedmann fra Hjørring rejste fra Danmark til Belgien for at få lagt en bestemt spiral, som hun ikke kunne få i Danmark, op.
Noget, hun selv omtaler, som det mest "generation Z-agtige", hun har gjort.
- Men jeg vil gerne finde den prævention, der er den rigtige for mig, fortæller hun.
Camilla Riedmann er en af mange unge kvinder, der er skeptiske over for hormonprævention, og som derfor jagter hormonfri alternativer.
Men der er ikke grund til at rejse ud af landet for at få god hormonfri prævention, lyder budskabet fra flere gynækologer.
Ville undgå hormoner
Camilla Riedmann havde taget minipiller i fem år, men hun oplevede ofte at pletbløde. Til sidst blev irritationen over det for stor.
Hun overvejede at skifte til en klassisk hormonfri kobberspiral, men havde samtidig hørt fra veninder, at de havde oplevet kraftigere blødninger og menstruationssmerter.
Så da en veninde, der læser medicin og er ved at lave forskning om Gynefix, talte godt om spiralen, besluttede Camilla Riedmann sig for at prøve den.
Spiralen minder på mange måder om en almindelig kobberspiral, der heller ikke indeholder hormon. Men i stedet for at være formet som et T, er spiralen en snor med kobberperler på, der sættes fast i livmoderen.
Camilla Riedmann havde hørt, at spiralen var mere fleksibel, så den fulgte med kroppens bevægelser. Og at den – på grund af sin mindre størrelse – var god til kvinder, der ikke har født.
Og så indeholdt den ikke hormoner, som hun helst ville undgå.
- Jeg prøver at finde ud af, hvad der virker til at have færrest bivirkninger. Det er jo meget individuelt, men jeg tænkte, det her kunne være en mulighed, siger hun.
Camilla Riedmann begyndte at lede efter spiralen i Danmark. Men til hendes undren fandt hun ud af, at hun ikke kunne få den.
Derfor besluttede hun at søge ud over landets grænser.
Tog til sin egen gynækolog inden
De sidste mange år har det ikke været muligt at få Gynefix-spiralen herhjemme.
Det skyldes blandt andet, at danske gynækologer tidligere har haft dårlige erfaringer med den, og den derfor aldrig rigtig vandt indpas herhjemme, forklarer Maria Cathrine Schmidt, formand for Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik.
Da det gik op for Camilla Riedmann, at man ikke kunne få spiralen, valgte hun at tage turen til Belgien og betale de omkring 2500 kroner, spiralen og oplægningen kostede.
Forinden rådførte hun sig med sin gynækolog, der ikke så nogen problemer ved, at hun fik sat spiralen op.
Har du ikke haft betænkeligheder ved at få spiralen i et andet land, hvis der nu var en grund til, at den ikke tilbydes i Danmark?
- Jo, det har jeg også tænkt, og derfor har jeg lavet min research ved at læse meget om spiralen og tale med min veninde om det. Men jeg tænkte også, at det trods alt var Belgien og et andet EU-land. Og jeg kunne læse, at de havde mere end 30 års erfaring med den, fortæller hun.
Og Camilla Riedmann er tilsyneladende ikke den eneste dansker, der har vist interesse for præventionen.
Oplevede at folk blev gravide
Gynefix, der står bag spiralen, oplyser til TV 2 Echo, at de får omkring tre henvendelser om ugen fra danskere. Deres opfattelse er, at mange rejser til blandt andet Tyskland, Norge og Finland for at få spiralen.
Spoler man tiden omkring 15 år tilbage, var det i et halvt års tid også muligt at få spiralen hos Sex og Samfunds rådgivnings- og præventionsklinik.
De så fordele i, at spiralen ikke havde den klassiske T-form, og at den derfor kunne give færre smerter under menstruation end en almindelig kobberspiral, fortæller Charlotte Wilken-Jensen, der er leder af Sex og Samfunds rådgivnings- og præventionsklinik.
Men selvom de er erfarne gynækologer, oplevede de, at spiralen var svær at lægge.
- Vi oplevede, at kvinder gang på gang kom tilbage, fordi spiralen var røget ud, fortæller hun.
Derudover var de nervøse for at stikke igennem livmodervæggen, fordi man, når spiralen skulle lægges, skulle sætte den fast længere oppe i livmoderen end ved andre spiraler.
Samme oplevelse går igen ved flere andre gynækologer, fortæller Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik. De oplevede blandt andet, at nogle blev gravide, mens de havde spiralen, og at den røg ud.
Men det er vigtigt at forstå, at teknikken ved oplægningen af Gynefix er helt anderledes end ved andre spiraler, og at den netop kræver, at gynækologerne ikke er bange for at stikke igennem livmodervæggen, når de lægger spiralen, lyder forklaringen fra Rina Wildermeersch, direktør i Gynefix. Ligesom det også er afgørende, at man ikke har samleje i to uger efter opsætning eller bruger tampon eller menstruationskop to måneder efter.
Hendes opfattelse er, at danske gynækologer, der for ti år siden forsøgte sig med spiralen, aldrig fik en ordentlig oplæring.
Maria Cathrine Schmidt fra Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik fastholder dog, at fravalget skyldtes, at gynækologerne ikke syntes, Gynefix-spiralen var god nok.
Hun vil dog ikke afvise, at spiralen kan begynde at blive brugt igen herhjemme, hvis efterspørgslen stiger.
Synes ikke, der er det bedste udvalg
Rina Wildemeersch, direktør i Gynefix, fortæller, at de udviklede spiralen, fordi de ville lave et hormonfrit alternativ og oplevede, at klassiske spiraler ikke altid passede til størrelsen på alle kvinders livmoder. Derfor skal man også have scannet sin livmoder inden og efter oplægning.
Både Charlotte Wilken-Jensen og Maria Cathrine Schmidt oplever en tendens til, at særligt unge kvinder i dag stiller større krav til deres prævention, og at flere ønsker at undgå netop hormoner.
For de fleste vil hormonprævention dog generelt være en god løsning, understreger Charlotte Wilken-Jensen.
Og vil man have noget uden hormoner, så er almindelige kobberspiraler et godt alternativ, siger hun. Her findes der også mindre modeller, som efter hendes erfaring fungerer godt til kvinder, der ikke har født.
Camilla Riedmann overvejede også kobberspiralen, men fravalgte den på grund af venindernes erfaringer.
Hvorfor ikke bare få noget af den prævention, vi har i Danmark. Stoler du ikke på, at den er god nok?
- Jo, jeg stoler da på sin vis på de præventionsformer, vi har, men jeg synes ikke, det er det bedste udvalg. Jeg synes, der burde være flere muligheder, og at man skal vælge lige den prævention, man vil, siger hun.
Hun peger også på, at det er afdækket, at der ikke er forsket lige så meget i kvinders sundhed som mænds, og at der derfor i hendes øjne kan findes bedre muligheder derude i takt med, at man får mere viden.
Er ikke afskrækket af dårlige erfaringer
Indtil videre er hun glad for sit valg. Så glad, at hun har delt en video på Tiktok, hvor hun deler sin oplevelse.
Videoen har affødt mange spørgsmål fra nysgerrige unge kvinder, der vil vide, hvor man får den, og hvad den koster.
Hvis spiralen viser sig ikke at være god, er det så ikke problematisk, hvis du inspirerer andre til at vælge den?
- Det har jeg også tænkt over, men jeg har undersøgt den meget og hørt, at andre er glade for den i udlandet, hvor de har haft den på markedet i mange år. Det eneste problem, jeg har hørt, er, at spiralen kan være svær at sætte rigtigt op, men det tænker jeg, at der vel er råd for, siger hun.
De tidligere dårlige erfaringer afskrækker hende ikke, for der er bivirkninger ved alle præventionsformer, siger hun.
Indtil videre har hun ikke oplevet nogle problemer, og da hun havde sin menstruation efterfølgende, var alt også som normalt.
Hun synes dog stadig, at det er for tidligt endeligt at anbefale spiralen til andre.
Inden for tre måneder skal hun til ultralydsscanning hos sin gynækolog i Danmark for at se, om alt er, som det skal være.
Og viser den sig at være tiden og pengene værd, så håber hun, at flere kvinder kan få samme mulighed uden at skulle til udlandet.