#lydrummetslydjul
Elsker musikalsk inspiration på sociale medier, så i år laver jeg en julekalender med 24 af mine favoritplader fra i år. Starter med Portishead-sangerinden Beth Gibbons brillante solodebut, Lives Outgrown. Smuk vokal forenes med udsøgte folk-instrumenter og sfærisk reallyd. Magisk. #lydrummetslydjul
December 1, 2024 at 7:18 PM
Meget godt musik fra 2024. Tak @lydrummet.bsky.social Er der en playliste på vej?🤞#lydrummetslydjul
Elsker musikalsk inspiration på sociale medier, så i år laver jeg en julekalender med 24 af mine favoritplader fra i år. Starter med Portishead-sangerinden Beth Gibbons brillante solodebut, Lives Outgrown. Smuk vokal forenes med udsøgte folk-instrumenter og sfærisk reallyd. Magisk. #lydrummetslydjul
December 27, 2024 at 3:37 PM
Glædelig 1. december. Elsker musikalsk inspiration på sociale medier, så i år laver jeg igen en julekalender med 24 af mine favoritplader fra i år. Starter med Bon Ivers skønne Sable, Fable. Forelskelse + countryfolk + R&B = ❤️ Day One er en af årets bedst producerede sange. Udsøgt. #lydrummetslydjul
November 30, 2025 at 11:17 PM
Anbefaling #27 blandt årets plader i #lydrummetslydjul: Idles’ stærke opus fem, Tangk. Det eventyrlystne engelske rockband fik hjælp i studiet af Radiohead-producer Nigel Godrich, og selv nu 10 måneder efter udgivelsen viser albummet nye sider af sig selv, når der nærlyttes i hovedbøfferne. Respekt.
December 27, 2024 at 7:04 AM
Bag 15. låge i julekalenderen med 24 favoritplader gemmer sig min 12-årige datters yndlingsalbum i år og mit bud på årets popplade: Billie Eilish’ Hit Me Hard and Soft. Billie og brormand Finneas opgraderede atter deres sound med vidundervokaler og legende produktioner. Luksuslyd. #lydrummetslydjul
December 15, 2024 at 6:37 PM
7. låge i min julekalender med mine 24 favoritplader i år tilhører metaltitanerne i Deftones, hvis opus ti, Private Music, er et af bandets allerbedste. Knusende massivt og samtidig fyldt med raffinerede detaljer og vokale pragtpræstationer fra frontmand Chino Moreno. Ædelmetal. #lydrummetslydjul
December 7, 2025 at 8:04 PM
10. låge i julekalenderen med 24 af mine favoritplader i 2024 er en af årets herlige overraskelser: Primal Scream leverede deres bedste album i årevis. Funklende funk, gospel og disco produceret af soundtrack-maestro David Holmes og med stærkt politisk og personlig lyrik. Respekt. #lydrummetslydjul
December 10, 2024 at 9:42 PM
Der kom meget mere end 24 eminente plader i år, så jeg forlænger nu #lydrummetslydjul helt til nytår. Anbefaling #25 er Elbows vidunderligt veloplagte opus ti. Bandets følsomme rock var mere groovy end nogensinde. Kan en lydnørd andet end knuselske et album, der lever op til titlen Audio Vertigo? 😉
December 25, 2024 at 1:35 PM
13. låge i julekalenderen med 24 af mine favoritplader i 2024: Efter 16 års pladepause leverede The Cure et af deres allerbedste albums nogensinde med den suveræne Songs of a Lost World. Det er decideret naturstridigt, at Robert Smith kan synge så godt i en alder af 65! Sort magi 🖤 #lydrummetslydjul
December 13, 2024 at 10:00 PM
Bag tredje låge i min julekalender med 24 favoritplader fra i år gemmer sig mit bud på årets smukkeste album. Var fra første lyt fortryllet af albummet Harvest fra den amerikansk-polske duo Glowworm, der spiller en slags svævende, sfærisk blanding af ambient og kammermusik. Udsøgt. #lydrummetslydjul
December 3, 2024 at 5:38 PM
I min julekalender med 24 favoritplader fra 2024 vil jeg i dag fremhæve et af årets soundtracks. Pavedramaet Conclave har en enormt intens musikalsk puls – sjældent har strygere lydt så vildt som hos komponist Volker Bertelmann, der med sfæriske klange skaber smuk dynamik. Eminent. #lydrummetslydjul
December 5, 2024 at 5:01 PM
Sjette låge i julekalenderen med 24 af mine favoritplader i år: Einstürzende Neubauten leverede med Rampen et af berlinernes mest afdæmpede albums – og et af de bedste! Melodisk og legesyg på én gang – de spiller blandt andet på indkøbsvogn! Undertitlen er perfekt: Alien Pop Music! #lydrummetslydjul
December 6, 2024 at 6:22 PM
Plader fås ikke mere overvældende end den, der gemmer sig bag 20. låge i min julekalender med 24 favoritter fra 2024: Absolute Elsewhere af Denver-kvartetten Blood Incantation, der forener amokmetal og ambient og en hel del derimellem. Kosmisk dødsmetal kalder de det selv. Spot on. #lydrummetslydjul
December 20, 2024 at 6:39 PM
Bag 19. låge i julekalenderen med mine favoritplader i år sidder den 86-årige soullegende Mavis Staples. På Sad and Beautiful World fortolkede hun en perlerække af stærke sange om at tro på det gode i en trist verden. “Hard times ain't gonna rule my mind no more”. Dybt rørende ❤️ #lydrummetslydjul
December 19, 2025 at 7:51 PM
11. låge i julekalenderen med 24 favoritplader i år byder på opus ti fra tyske Monolake, der leverer elektronisk musik i topklasse. Sommetider lyder albummet Studio som en udsøgt modernisering af Kraftwerk og andre gange som et suverænt soundtrack til en cyberthriller. Formidabelt. #lydrummetslydjul
December 11, 2024 at 3:56 PM
17. låge i julekalenderen med 24 af mine favoritplader i år: Søren Huss’ femte soloalbum, Vi fik mere, end vi kom for. Den melodiøse melankoli og personlige lyrik blev opgraderet med sangskriverens mest ambitiøse lydbilleder til dato og gik derved op i en højere henrivende enhed. #lydrummetslydjul
December 17, 2024 at 9:28 PM
Niende låge i julekalenderen med 24 af mine favoritplader i år er en dobbeltdækker: The Smile med Radiohead-genierne Thom Yorke og Jonny Greenwood tryllede nemlig på hele to skiver, der tilsammen føltes som et brillant dobbeltalbum. Wall of Eyes og Cutouts er eventyrrejser i lyd ❤️🎧 #lydrummetslydjul
December 9, 2024 at 10:25 PM
14. låge i julekalenderen med 24 af mine favoritplader i år: Natur af den kenyanske lydkunstner KMRU alias Joseph Kamaru, der bor i Berlin og med elektromagnetiske mikrofoner har indfanget byens elektriske lyd og skabt en virtuost velkomponeret, sitrende ambientsymfoni. Et lydtrip. #lydrummetslydjul
December 14, 2024 at 2:46 PM
Anden låge i julekalenderen med mine favoritplader fra i år: A Dawning fra islandske Ólafur Arnalds og irske Talos. Talos døde af kræft i en alder af blot 36 år, før albummet var færdigt, men sikken smuk svanesang. Kammermusik, sart elektronik og følsom vokal forenes på magisk vis. #lydrummetslydjul
December 2, 2025 at 8:45 AM
12. låge i julekalenderen med mine favoritplader i år byder på en af mine største musikalske helte: Mike Patton. Den visionære supersangers projekt med countryrockerne The Avett Brothers fungerede forrygende. Lyder som en mørk mutation af O Brother, Where Art Thou?-soundtracket 🖤 #lydrummetslydjul
December 12, 2025 at 10:37 PM
16. låge i julekalenderen med 24 favoritplader i 2024 er årets mest forrygende soniske kultursammensmeltning: californiske Lara Sarkissian splejser armenske soundtracks med de vildeste rytmespor, jeg har hørt i år. Albummet Remnants er massivt medrivende og meditativt på én gang. #lydrummetslydjul
December 16, 2024 at 9:46 PM
Anbefaling #28 blandt årets plader i #lydrummetslydjul: En af årets smukkeste film har et af årets smukkeste soundtracks. Det ordløse eventyr om en kats eventyrrejse fortælles på udsøgt vis i musik, og den lettiske instruktør Gints Zilbalodis er også en af komponisterne. Legende og melodiøst. Bravo.
December 28, 2024 at 9:42 PM
5. låge i julekalenderen med 24 af mine favoritplader i år er lidt forsinket, men Wilco-sanger Jeff Tweedys soloalbum Twilight Override følger også sin egen tidsregning: hele 30 sange, der kræver sin tid, men man belønnes med suveræn sangskrivning ad libitum. Countryrock de luxe. #lydrummetslydjul
December 6, 2025 at 2:18 AM
Min 12-årige datter blev utroligt glad, da jeg gav hende koncertbilletter til Andreas Odbjerg i julegave. Vi genhørte lige hans seneste opus – jeg har ikke inkluderet det i #lydrummetslydjul, men det sætter danmarksrekord for antallet af vilde ideer på én popplade. Glæder mig til at opleve det live.
December 27, 2024 at 1:51 PM
Anbefaling #29 blandt årets plader i #lydrummetslydjul er debutalbummet Big For You fra newyorker-sangerinden Zsela, der for mig var 2024’s store popoverraskelse. På én gang melodiøs, underdrejet groovy og eksperimenterende midtvejs mellem Prince, Kate Bush og FKA Twigs. Og sikke en sangstemme, wow!
December 29, 2024 at 6:40 PM