#multihuset
Der er kortere op i MultiHuset end nærmeste havn…
June 27, 2026 at 10:43 AM
Holbæk Kommune har før haft et godt og velfungerende tilbud til bl.a. psykisk sårbare via "Akut Team" og "Multihuset", her blev tilbudt udrykningsteam, hjemmebesøg og aktiviteter... Akut Team er en skygge af sig selv og hedder vis slet ikke AT. mere.
Multihuset har også fået beskåret budgettet...
->
February 7, 2025 at 4:01 PM
- Man bliver sgu ked af det
- Man bliver sgu ked af det
Stjålne fodboldmål og fodboldure og smadrede ruder, igen. Nørresundby FB skal stå model til en hel del. Endnu en gang er klubben blevet 'beriget' med opmærksomhed fra ukendte vandaler, og denne gang var det klubbens skur ved multihuset, som stod for skud. Ikke noget nyt I 2023 blev klubben tilmed frarøvet to fodboldmål til en værdi af 7400 kroner samt to stadionure til en samlet værdi af 40.000 kroner. Desuden er flere bolde og småting igennem årene forsvundet fra klubben. - Det har været nogle hårde år økonomisk, og det går jo ud over medlemmerne hver gang. Vi skal nu vurdere, om vi skal investere i nye mål eller ej, for det er 100 timers frivilligt arbejde. Det koster at få de her penge ind, fortalte formand Thomas Bunch Jensen til TV2 Nord i 2023. Dog var klubben så heldige, at Jammerbugt Idrætscenter i Fjerritslev donerede to nye mål. For fem år siden fik fodboldklubben renoveret en multibane på klubbens arealer, som bliver brugt af klubbens alleryngste spillere. I den forbindelse blev et overdækket opholdsareal lavet, hvor forældre og børn kan søge i tørvejr. Det sidste års tid er skuret dog blevet genstand for hærværk, hvor flere ruder er blevet smadret. - Vi ville lige gå en tur på anlægget, og så kunne vi se, at alle ruder var blevet smadret, og der var glasskår over hele arealet. Vi ved ikke helt, hvornår det er sket, men nok henover weekenden, fortæller formand Thomas Bunch Jensen. Vil fjerne skuret Indtil videre har klubben ikke meldt hændelsen til politiet. - Jeg tror, det vil blive svært at finde ud af, hvem der har gjort det alligevel. Men vi overvejer det stadig, fortæller formanden. For at forhindre mere hærværk på skuret overvejer klubben nu helt at fjerne det. - Det tiltrækker måske de forkerte personer udenfor vores åbningstid, kan man sige, siger han. - Nu er der da så ikke flere ruder at smadre. Det er da det eneste positive ved det. Men nu er vi så bange for, hvad det næste bliver, fortæller formanden. På klubbens Facebookside valgte man at dele et opslag på Facebook for at gøre opmærksom på hærværket, og for at både gerningsmænd såvel som andre får øje for en speciel ting. - Vi er så mange frivillige, som bruger så mange timer på blandt andet at finde midler til nye faciliteter, og så bliver man sgu ked af det, når nogle ødelægger det, fortæller han og fortsætter: - Opslaget er en generel opfordring til, at man har øje for det og bruger sin sunde fornuft. Hvis man ser noget, så reagér på det. Kæmpe omkostning I løbet af årene har klubben efterhånden fået stjålet ting for mange penge, og hærværket giver også panderynkler, fortæller Thomas Bunch Jensen. - Det er bare sådan noget, som er rigtig træls at bruge penge på, og det er en kæmpe omkostning, hvis vi selv skal ud og bruge penge på det, siger formanden. Se indslaget omkring det stjålne stadionur i 2019 her:
dlvr.it
March 24, 2026 at 12:56 PM