På gårdspladsen foran Flauenskjold Maskinstation holder maskiner for millioner af kroner. Mads Langeland Pedersen har investeret i dem, fordi han regnede med, at der også i fremtiden ville være arbejde til dem. Men den sikkerhed er begyndt at vakle. Hvis den nye gødskningslov betyder mindre aktivitet i landbruget,...

På gårdspladsen foran Flauenskjold Maskinstation holder maskiner for millioner af kroner. Mads Langeland Pedersen har investeret i dem, fordi han regnede med, at der også i fremtiden ville være arbejde til dem. Men den sikkerhed er begyndt at vakle. Hvis den nye gødskningslov betyder mindre aktivitet i landbruget, frygter han, at der også bliver færre opgaver til maskinstationen. Og uden opgaver bliver det sværere at betale afdragene på de dyre maskiner. - Mange af vores kunder er i landbruget. Hvis der bliver mindre arbejde, så får vi svært ved at betale afdragene i banken, og så kan vi blive tvunget til at afskedige folk, siger han. Onsdag sendte samtlige 11 nordjyske borgmestre et fælles brev til fem ministre på Christiansborg. De advarer om, at den nye gødskningslov kan få konsekvenser for arbejdspladser, virksomheder og udviklingen i de nordjyske landdistrikter. I Flauenskjold er den bekymring allerede rykket ind i hverdagen. Maskinstationen beskæftiger fire medarbejdere, og omkring halvdelen af kunderne er landmænd. - Vi har investeret efter det arbejde, vi laver. Det er jo ikke bare 100.000 kroner. Det er heller ikke en million. Det er store investeringer, og de skal betales af med det arbejde, vi har, siger Mads Langeland Pedersen. Bekymringen stopper ikke ved markerne For Mads Langeland Pedersen handler usikkerheden ikke kun om hans egen virksomhed. Han frygter, at mindre aktivitet i landbruget kan brede sig til resten af lokalsamfundet. - Landbruget har meget med småbyerne at gøre. Der er de små foderstoffer, de små købmænd, idrætsforeningerne og de små skoler, som vi støtter op om. Det tror jeg helt sikkert vil påvirke alle de små byer, siger han. Få kilometer derfra deler Allan Christensen bekymringen. Han driver Flauenskjold Korn sammen med sin kone og mener, at mange overser, hvor mange virksomheder der er afhængige af et aktivt landbrug. - Folk tror måske bare, at én landmand forsvinder. Men prøv at tænke på, hvor mange servicebiler der kører ud på gårdene hver eneste dag. Hvad skal vores håndværkere, elektrikere og vognmænd så lave? spørger han. Han frygter også, at konsekvenserne kan mærkes langt ud over erhvervslivet. - Jeg er også bekymret for vores skole, by og tilflytningen, hvis der er færre arbejdspladser. Det er jo ikke kun landmændene, der bliver ramt, siger Allan Christensen. Lokale konsekvenser Bekymringen deles af de 11 nordjyske borgmestre. Brønderslevs borgmester Mikael Klitgaard (V), der er talsperson for borgmestrene, frygter, at en mindre fødevareproduktion kan få konsekvenser for langt flere end landbruget. - Der er ikke nogen tvivl om, at både skattegrundlag og arbejdspladser kommer til at gå lidt ned, hvis fødevareproduktionen bliver mindre. Det gælder også følgeindustrierne til landbruget. Håndværkerne bliver også ramt, siger han. Lektor i samfundsøkonomi Mogens Ove Madsen vurderer, at den nye gødskningslov næppe kommer til at kunne mærkes i den samlede danske økonomi. Til gengæld kan konsekvenserne blive tydelige i landkommuner som dem i Nordjylland. - Jeg kan godt forstå bekymringen, og jeg kan specielt godt forstå bekymringen i de mindre landkommuner i Nordjylland. Det interessante er de regionaløkonomiske konsekvenser, siger han. Samtidig peger han på, at udviklingen ikke begynder med den nye lov. - Den proces har været i gang i mange år. Landbruget beskæftiger langt færre end tidligere, og derfor ser vi også, at købmænd og andre serviceerhverv i de små landsbyer forsvinder, siger Mogens Ove Madsen. Tilbage på Flauenskjold Maskinstation fylder fremtiden mere end de store maskiner på gårdspladsen. Medarbejderne spørger allerede, hvad der skal ske næste år. - Mine folk spørger mig flere gange: "Hvad så næste år?" Jeg siger, at vi selvfølgelig kører videre. Men hvis den her lov træder fuldt i kraft, så kommer jeg til at fyre folk. Det er jeg bange for. Han holder en kort pause. - Det er slet ikke sjovt. Det er sådan noget, man ligger vågen om natten over. Det er hårdt. Meget hårdt, slutter Mads Langeland Pedersen.

En landmand på Mors tog en anderledes metode i brug i kampen om at få råbt politikerne op om den nye gødningslov L5. Lars Brian Hovmøller, der ejer Morsø Maskinstation, plejer normalt ikke at punktere sin traktor på en bro. Men under en demonstration onsdag mente han alligevel, at han blev nødt til det. - Det e...

En landmand på Mors tog en anderledes metode i brug i kampen om at få råbt politikerne op om den nye gødningslov L5. Lars Brian Hovmøller, der ejer Morsø Maskinstation, plejer normalt ikke at punktere sin traktor på en bro. Men under en demonstration onsdag mente han alligevel, at han blev nødt til det. - Det er det eneste, der virker. De er pisse ligeglade med os. De har jo total skyklapper og h…

En landmand på Mors tog en anderledes metode i brug i kampen om at få råbt politikerne op om den nye gødningslov L5. Lars Brian Hovmøller, der ejer Morsø Maskinstation, plejer normalt ikke at punktere sin traktor på en bro. Men under en demonstration onsdag mente han alligevel, at han blev nødt til det. - Det er det eneste, der virker. De er pisse ligeglade med os. De har jo total skyklapper og høreværn på, siger han. Traktoren stod på en bro på Næssundvej på Mors som et led i landmænds demonstration mod den omstridte gødningslov L5, som torsdag blev vedtaget i Folketinget.

En landmand på Mors tog en anderledes metode i brug i kampen om at få råbt politikerne op om den nye gødningslov L5. Lars Brian Hovmøller, der ejer Morsø Maskinstation, plejer normalt ikke at punktere sin traktor på en bro. Men under en demonstration onsdag mente han alligevel, at han blev nødt til det. - Det er det eneste, der virker. De er pisse ligeglade med os. De har jo total skyklapper og høreværn på, siger han. Traktoren stod på en bro på Næssundvej på Mors som et led i landmænds demonstration mod den omstridte gødningslov L5, som torsdag blev vedtaget i Folketinget. - Det er ikke sådan, vi er Morsø Maskinstation slog billeder op på deres Facebook, og det opslag fik en del til tasterne. I skrivende stund har opslaget fået 111 kommentarer og 1800 'synes godt om'-tilkendegivelser. Nogle mente, at det var genialt, mens andre mente, at det var at synke for lavt. Men de mange kommentarer er ikke noget, som Lars Brian Hovmøller går op i. - Der er jeg kold. De må skrive, hvad de vil, siger han. For ifølge ham bliver landmændene nødt til at gøre sådanne ting her, selvom det måske ikke helt flugter med det, de ellers kan finde på. - Det er ærgerligt. Det er jo slet ikke den jyske mentalitet. Det er jo ikke sådan, vi er, men det er sådan, vi er nødt til at være, siger ejeren af maskinstationen. Der er flere, der har påpeget, at det var farligt at holde der. Hvad har jeres overvejelser været omkring sikkerheden? - Det var på grænsen, men jeg vurderede, at der var plads nok, uden at det blev rigtig træls, siger Lars Brian Hovmøller. Og det er da bestemt også noget, de kunne finde på at gøre igen. For det vigtigste er at komme ud med budskabet, mener ejeren af Morsø Maskinstation. - Vi giver aldrig op, men det er ikke for min egen vindings skyld. Jeg kan stoppe, når jeg vil, men det er forkert det her, siger Lars Brian Hovmøller.

Landmænd og landbrugets kollegaer har parkeret deres traktorer på rad og række på en mark ved Hobro, mens trafikken på E45 blæser forbi. - Det har vi gjort for at råbe op om den her plan, som regeringen har om at stemme et nyt lovforslag om en kvælstofreduktion igennem. Den kommer til at påvirke landbruget meget kraftigt, siger Henrik Nielsen, der er medarrangør af demonstrationen på marken ved Hobro. Han ejer Allestrup Maskinstation ved Nørager, og en stor del af hans kunder er landmænd. Han frygter derfor konsekvenserne for sin virksomhed, hvis en ny gødskningslov, der vil stramme kravene til landmænds kvælstofudledning, vedtages.   - Jeg forventer, at vi vil miste halvdelen af omsætningen, og der vil ske afbefolkning af lokalområder, fordi der ikke er nogle arbejdspladser, lyder det fra Henrik Nielsen. Professor: Ny lov er nødvendig for at nå kvælstofmålsætning Folketinget behandler netop i denne uge forslaget om den nye gødskningslov. Loven vil både stille skrappere krav og ikke mindst målrette kravene til kvælstofudledningen for at sikre bedre forhold for det danske vandmiljø. Men danske landmænd og deres forskellige interesseorganisationer har de seneste uger råbt vagt i gevær, fordi man frygter konsekvenserne af den strammere regulering. Men ifølge professor Jørgen Eivind Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet er den nye kvælstofregulering en nødvendighed. - Med elementerne i den grønne trepart alene kommer vi ikke i mål med vores kvælstofmålsætning. Jo, måske nogle steder, men ikke der hvor kvæludledningen er størst. Det er her gødskningsloven kommer ind og vender reguleringen om, og man går ind og regulerer mest på de marker, hvor udledningspresset i forhold til vandmiljøet er størst, forklarer Jørgen Eivind Olesen. Argumenter for mere gradvis indfasning Jørgen Eivind Olesen peger dog på, at indfasningen af lovgivningen kunne være mere gradvis, mens mange landmænd netop nu og i de kommende år forhandler i den såkaldte grønne trepart, der netop handler om at arealomlægge ad frivillighedens vej til flere vådområder, skov og arealudtag: - Problemet er, at vi indfører den her lov, inden elementerne i den grønne trepart er på plads. Det betyder, at vi formentlig kommer til at overregulere nogle steder på gødskningsanvendelserne i forhold til det, der vil være behovet, når de andre elementer fra den grønne trepart er på plads. Kan man så ikke bare rulle de reguleringer tilbage, når de grønne treparter senere er forhandlet på plads? - Jo, til den tid vil man så kunne reducere reguleringsbehovet, men dér vil nogle landmænd nok sige, at det er for sent, hvis jeg går fallit inden da. ’Landbruget er hovedsynderen, men flere skal bidrage’ Professoren peger på, at landbruget står for omkring 70 procent af kvælstofudledningen til danske vandmiljøer, og han betegner derfor landbruget som hovedsynderen. Det betyder imidlertid ikke, at det er landbrugets opgave alene at reducere kvælstofudledningen til danske vandmiljøer.   - Det betyder jo i sidste ende, at det ikke kun er landbrugets opgave. Vi har også en opgave fra byerne og anden bebyggelse i at sørge for, at det ikke udleder. Så det er en fælles opgave. Men det ændrer intet på, at landbruget har en meget stor opgave i at få reduceret. Køber ikke argument om manglende datagrundlag Henrik Nielsen fra maskinstationen ved Nørager og hans kollegaer i landbruget har i vid udstrækning argumenteret for, at datagrundlaget, der skal danne grundlag for den kommende kvælstofregulering, er for spinkelt. - Det vil være en stor fordel, hvis man kunne få en lille smule udsættelse af det her, så vi kan få noget fakta på bordet i stedet for de modelberegninger, der bruges, siger Henrik Nielsen. Jørgen Eivind Olesen har selv været med til at udvikle modellerne, der estimerer hvor meget kvælstof, der udvaskes fra den enkelte mark. Han medgiver, at der ikke findes et fuldstændigt datagrundlag for alle afgrøder, men her baserer man sig på andre sammenlignelige afgrøder og datapunkter. Han er derfor ikke enig i landmændenes argument om manglende datagrundlag. - Jeg køber ikke argumentet, fordi vi har anden rigtig god evidens for at ligge nogenlunde der, hvor vi gør, og der vi står svagest, sætter vi undersøgelser i gang. Hvis alt skal være perfekt belyst, kommer vi aldrig i gang. Så er det bedre, at vi kommer i gang, og vi får identificeret eventuelle svagheder, så vi får sat gang i yderligere undersøgelser. Og netop det kan være et argument for at bruge en længere indfasning af modellen, men det er ikke et argument mod modellen, siger professoren. Er det realistisk at drive landbrug med den nye regulering? Direkte adspurgt siger Jørgen Eivind Olesen, at det i nogle tilfælde vil blive svært at drive landbrug med den nye regulering. - Det afhænger rigtig meget af, hvor man har sit landbrug, hvilken type landbrug man har og hvor lang tid man har til at omstille sig. Nogle vil få det lettere end nu, fordi reguleringen bliver mere målrettet, mens andre vil få det rigtig svært. Så det afhænger meget af, hvor man er landmand. - Men hvis man nu eksempelvis er grøntsagsavler, tænker jeg faktisk, at de kunne finde nogle løsninger med nogle efterafgrøder, der vil gøre, at det ikke var helt så problematisk. Så de skal ud at innovere, siger Jørgen Eivind Olesen. Vil gerne reducere Henrik Nielsen fastholder, at han og kollegaerne i landbruget gerne bidrager til miljøet, men holder samtidig fast i sin kritik af den lovgivning, der kan være på vej. - Der er slet ingen tvivl om, at landbruget vil bidrage til grøn omstilling og mindre kvælstofudledning. Det er alle enige om, men vi er ikke enige om den måde, det skal foregå på. Hvis ikke vi har noget fakta at gå ud fra, så er det dumt at køre med nogle modelberegninger, som ikke rigtig holder vand, siger Henrik Nielsen. Han og kollegaerne ved Hobro har indtil videre valgt at blive holdende på marken ved Hobro resten af tirsdagen. - Vi bliver holdende for at markere, at vi ikke er tilfredse med det, der foregår. Flere medier skriver tirsdag eftermiddag, at Folketinget vil friholde grøntsagsproducenter for kvælstofregulering i 2027.

Virksomheden Maskinstation Martin Børsting A/S har modtaget et påbud og et strakspåbud i kølvandet på den arbejdsulykke, der kostede en af deres medarbejdere livet 18. marts 2026. Det viser en aktindsigt, TV MIDTVEST har fået. Virksomheden har 19. marts fået et påbud om at sikre, 'at der som led i arbejdspladsvurderingen indgår en skriftlig vurdering af alle de farlige stoffer og materialer, der findes på arbejdspladsen'. Eksponeret mod gyllegasser Påbuddet begrundes med, at Arbejdstilsynet, på et tilsynsbesøg på dagen for ulykken, vurderede, 'at der ikke var udarbejdet en kemisk risikovurdering for arbejdsprocesser, hvor ansatte har mulighed for at blive eksponeret mod gyllegasser for eksempel ved inspektion/reparation af en gylletrailer.' Det var netop i forbindelse med en inspektion af en gylletrailer ved Limfjordens Bioenergi, at medarbejderen mistede livet. Ifølge aktindsigten var den ansatte gået ned i tanken for at hente en defekt ”svømmer”, der måler gylleniveauet i tanken. En kollega oplyser til Arbejdstilsynet, at han advarede manden om, at han ikke måtte gå ned i tanken uden friskluftforsynet åndedrætsværn. Medarbejderen vurderede, at han kunne holde vejret og nå ned at hente svømmeren. Risiko for kvælning og forgiftning Ifølge Arbejdstilsynet rakte han først "svømmeren" op til kollegaen, men kort efter faldt han om nede i tanken. Beredskabet blev efterfølgende tilkaldt og måtte skære hul i tanken med en vinkelsliber. Arbejdstilsynet skriver i begrundelsen for påbuddet, at der er risiko for kvælning, forgiftning og dødsfald, hvis ansatte ikke er effektivt beskyttet mod visse gyllegasser. Virksomheden har 20. marts også fået et strakspåbud om 'at sikre, at faren for udsættelse for gyllegasser er effektivt forebygget i forbindelse med inspektion/reparation i gylletrailer, således at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.' Virksomheden får strakspåbuddet, fordi tilsynet vurderede, at 'arbejdet med inspektion/reparation i gylletrailer ikke blev udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet ansatte ikke var sikret mod udsættelse for gyllegasser herunder svovlbrintegas og ammoniak.' Maskinstation Martin Børsting A/S skal efterkomme påbuddet senest 17. juni 2026. Strakspåbuddet skulle, som navnet antyder, efterkommes straks efter virksomheden modtog det 20. marts. Martin Børsting, der er en af de to ejere, fortæller til TV MIDTVEST, at de selvfølgelig vil rette sig efter begge påbud. - Det kommer vi til at gøre. Det er noget, vi gjorde i forvejen, men nu skal det være på skrift, siger han.

Store køretøjer risikerer at miste et sidespejl, når de kører forbi træerne i Biersted. Kommunen beskærer ikke træerne, som de burde. En af dem er Mads Gunder, der i høstsæsonen kører mange kilometer med sin store traktor med gyllespreder. Han kører gennem Biersted op til fire gange om dagen. - Vi kan jo ikke være her. Vi ødelægger både sidespejle og alt muligt, siger han. Træernes kroner rager ud over vejen, så hvis ikke indehaveren af Højbakkegård Maskinstation kører ind på midten, vil han ramme træerne. - Folk bliver sure og vrede på os. For eksempel cyklister for vi kommer jo tæt på dem. Man kan jo godt forstå, at nogle af dem ryster på hovedet.

De får snart travlt på Dollerup Maskinstation. Ikke kun med at pløje og så, men også med den minutiøse registrering af kørselsmønstre, som Skattestyrelsen kræver. Hvem finder på den slags? spørger maskinstationsejeren.

De får snart travlt på Dollerup Maskinstation. Ikke kun med at pløje og så, men også med den minutiøse registrering af kørselsmønstre, som Skattestyrelsen kræver. Hvem finder på den slags? spørger maskinstationsejeren.