Stigningen i antallet af børn med autisme og adhd er dobbelt så stor i de kommuner, hvor diagnosen er en forudsætning for at få et specialtilbud i skolen. Den kommunale økonomistyring spiller tilsynel...

Nogle drømmer om at blive direktør, pilot eller millionær. 18-årige Martine Strandgaard Gade fra Agger drømmer om at finde årsagen til sine bedsteforældres prostatakræft. - Jeg ved godt, at det ikke bliver i den nærmeste fremtid, men det er en drøm, jeg har, at få svar på de spørgsmål, siger Martine Strandgaard Gade. Helt præcis ønsker hun at undersøge, om forureningerne fra Cheminova er årsag til, at mænd i området – som hendes bedsteforældre – har udviklet prostatakræft i en senere alder - ligesom sønner af dem har lavere sædkvalitet. - Jeg er selv donorbarn af den årsag, så det ligger mig meget på sinde at finde ud af, om der er en sammenhæng, siger Martine Strandgaard Gade. Det kræver dog en hel del, før Martine Strandgaard Gade kan få sin drøm opfyldt. Det holder hende dog ikke fra hele tiden at jagte delmål, som kan tage hende et skridt nærmere målet. Lige nu er hun i gang med at pakke det sidste, inden hun om lidt vender snuden mod Kiel for de næste fem dage at deltage i europamesterskaberne for unge forskere. - Jeg er nervøs og spændt. Det bliver en stor oplevelse, og det betyder meget for mig at komme derned. Det er et personligt projekt for mig, så det er rart at få anerkendelse og respons på det, siger den unge forsker, hvis bagland også i den grad er stolt. - Det er megastort. Det er fantastisk, når det lykkes for ens børn. Hendes far og jeg er ved at revne af stolthed, siger forskerens mor, Annette Strandgaard Gade. Projektet hun skal afsted med omhandler også Cheminova. Hun har undersøgt, om den forurenede jord stadig påvirker økosystemet i dag, og svaret er - ifølge hende - ja. Hun har brugt forsøgsorganismer i form af melorme og dafnier, som er en slags krebsdyr. Martine Strandgaard Gades undersøgelser viste, at der var en overdødelighed blandt de dyr, der blev udsat for jord tættest på Cheminova. - Jeg har været i gang i et år, og selvom jeg ikke arbejder med det hele tiden, så kører det hele tiden i hovedet på mig, siger hun. Udover Martine deltager to andre danske unge også i konkurrencen. Én af dem er også her fra landsdelen. 18-årige Ask Roman Møller fra Bjerringbro Gymnasium stiller op med projektet Fra lugtesans til diagnostik.

Læge og professor Morten Sodemann fortæller om et arbejdsliv blandt flygtninge og mennesker, der falder mellem velfærdssamfundets kasser – og kritiserer et system, der svigter.

Der var en virkelighed indenfor murene, og så var der den virkelighed, der blev fremstillet, når myndighederne kom på besøg. Sådan beskriver to tidligere ansatte i den østjyske botilbuds-koncern Opholdssteder.dk dét, de oplevede. - Jeg har lige været inde og ændre i det, du har beskrevet, fordi det ser ikke så godt ud i forhold til tilsynet. Sådan fortæller tidligere medarbejder Mette Ankjær, at en leder forklarede, hvorfor der var blevet rettet i hendes beskrivelser af blandt andet magtanvendelser på bostedet Odamsgaard i Hobro. Hun står ikke alene med kritikken. En anden tidligere medarbejder i koncernen Aviaaja Viuff fortæller, at hun fik besked på, at magtanvendelser ikke skulle skrives ned, fordi det skulle 'se pænt ud til tilsynet'. Ved et tilsynsbesøg blev hun og en ung - ifølge hende - sendt væk, så de ikke risikerede at ødelægge det, hun kalder et 'glansbillede'. Nu står de frem i TV2 Østjyllands dokumentar 'Hvem passer på os?'. Her beskriver de en kultur, hvor oplysninger ifølge dem blev ændret eller holdt tilbage, og hvor virkeligheden på bostederne kunne blive fremstillet pænere over for myndighederne. Opholdssteder.dk afviser, at der bliver pyntet på indberetninger, og beskriver ledernes gennemgang som almindelig kvalitetssikring. Pænt udadtil Men sådan oplevede Mette Ankjær det ikke. - Vi smører lige en klat maling på den væg, og så planter vi lige en blomst i den potte, og vi hænger lige gardiner op her, så ser man ikke, at ruden er smadret. Sådan beskriver hun, hvad der ifølge hende kunne ske på bostedet Odamsgaard i Hobro, når tilsyn, sagsbehandlere og andre udefra kom på besøg. - Man prøver at lave et billede, som skal være pænt udadtil. Mette Ankjær er uddannet social- og specialpædagog og havde mange års erfaring fra specialområdet, da hun i 2023 begyndte på Odamsgaard, der er en del af Jesper Dige Nielsens organisation af opholds- og botilbud. Hun kom for at hjælpe udsatte unge. Og hun understreger at meget også fungerede. Hun fortæller om dygtige kolleger, gode dage og medarbejdere, som forsøgte at lykkes med det pædagogiske arbejde. Men efter kort tid begyndte hendes syn på stedet at ændre sig. - Kulturen i Opholdssteder.dk, den er så forrået, siger hun. Friskbagte boller Noget af det, Mette Ankjær reagerede på, var netop forskellen mellem hverdagen på bostedet og det billede, der ifølge hende blev præsenteret for omverdenen. Når kommunale sagsbehandlere kom på besøg, kunne medarbejderne ifølge hende få besked på at bage boller, sørge for sandwich og anrette maden pænt. - Det var jo vigtigt, at når der kom nogen udefra - det kunne være kommunernes sagsbehandlere, tilsynet eller forældre - så skulle det jo se ud, som om vi er et velfungerende sted, og vi har styr på det, fortæller hun. I dag retter Mette Ankjær også kritikken mod sig selv. - Jeg må lægge mig fladt ned og sige, at jeg har deltaget i et omsorgssvigt, som aldrig skulle have fundet sted. Hun håber, at hendes historie kan gøre en forskel for både børn og ansatte. Fortæller om ændrede beskrivelser Mette Ankjær kommer også med en alvorlig anklage om den dokumentation, der skulle beskrive hverdagen og hændelserne på bostedet. Hun fortæller, at der flere gange er blevet ændret i det, hun havde skrevet om blandt andet magtanvendelser og andre hændelser. - Jeg har i hvert fald oplevet, at min leder har været inde og omskrive noget, jeg har noteret, fortæller hun. Ifølge Mette Ankjær fik hun også at vide hvorfor. - Hun har været inde og ændre i det, jeg har beskrevet, fordi det så ikke så godt ud i forhold til tilsynet, fortæller Mette. Hun er ikke den eneste tidligere medarbejder i Jesper Dige Nielsens organisation, der fortæller om den slags. Aviaaja Viuff, der har arbejdet på Soloprojekt og været vikar på flere andre tilbud, fortæller, at hun fik at vide, at magtanvendelser ikke skulle skrives ned, fordi det skulle "se pænt ud til tilsynet". Ved et tilsynsbesøg fortæller Aviaaja desuden, at ledelsen sendte hende og en ung væk fra bostedet. - Vi skulle bare ikke være der, fortæller hun. Ifølge Aviaaja var formålet, at de ikke skulle risikere at sige noget, der kunne ødelægge det, hun kalder et 'glansbillede'. Også andre tidligere ansatte fortæller TV2 Østjylland, at det kunne være svært at rejse kritik internt. Rikke Christensen, der har arbejdet på Fuglen og forskellige afdelinger under Aktiv Weekend, beskriver samtidig en følelse af at stå alene med alvorlige problemer blandt de unge. - Magtesløs. Fuldstændig magtesløs, siger hun. I Socialtilsynets papirer har TV2 Østjylland også fundet oplysninger om hændelser, der ifølge medarbejdere ikke blev skrevet videre eller blev nedtonet. I en underretning beskrives blandt andet en episode, hvor en pose blev presset ned over hovedet på en medarbejder. Ifølge underretningen fik vedkommende besked på, at sagen ikke måtte gå videre. Afviser anklager Oplysningerne om ændrede beskrivelser og manglende registrering vækker bekymring hos Caroline Adolphsen, professor i børneret ved Aarhus Universitet. Hun har fået forelagt materialet, som indgår i TV2 Østjyllands afdækning, og om oplysningerne om vildledning vurderer hun: - Det vidner om, at man har noget at skjule, er bange for, at man har noget at skjule, ikke ønsker, at sandheden kommer frem. TV2 Østjylland har flere gange forsøgt at få Jesper Dige Nielsen og Opholdssteder.dk til at svare på kritikken. Han afviser at stille op til interview. TV2 Østjylland har fået tilsendt følgende: 'Hvem passer på os?' kan ses på TV2 Play, TV2 Østjylland eller her:

Sundhedsreformen kommer til at flytte problemer, vi ikke forstår, ud i et skrøbeligt kommunalt sundhedsvæsen, der ikke har en chance for at løse dem, skriver professor Morten Sodemann.