Vågehvalen finnes i alle verdenshav og er den minste av bardehvalene i finnhvalgruppen. På den nordlige halvkule er vågehvalene mørke på ryggen med en lysere,...

En vågehval, der for to uger siden skyllede op på en strand ved Klitmøller, bliver ikke fjernet.

Den vågehval, der for et par uger siden skyllede død op på stranden syd for Klitmøller, vil ikke blive fjernet. Tværtimod skal den blive liggende på stranden og indgå i naturens kredsløb, oplyser vildtkonsulent Tommy Hansen fra Naturstyrelsen Thy. - I sådan en hval er der er en masse godt biologisk materiale, ...

Regjeringen åpner for at det kan tas ut 1641 vågehval neste år. Det er 235 flere enn kvoten i fjor.

Hvalfangstsesongen startet 1. april, og i år er kvoten satt til 1406 vågekval. Norges Råfisklag melder at det i forrige var 7 fartøy som fikk fangst. Totalt ble det fangstet 45 vågehval. Så langt i år er det fangstet totalt 126 hval. På samme tid i fjor var det fangstet 293 vågehval.

Den vågehval, der for et par uger siden skyllede død op på stranden syd for Klitmøller, vil ikke blive fjernet. Tværtimod skal den blive liggende på stranden og indgå i naturens kredsløb, oplyser vildtkonsulent Tommy Hansen fra Naturstyrelsen Thy. - I sådan en hval er der er en masse godt biologisk materiale, der kan indgå i økosystemet. Mange dyr får glæde af nedbrydningsprocessen, og man kan allerede nu se, at mågerne har hakket godt i den, siger han. Beslutningen om at lade den døde kolos blive liggende i naturen er en del af myndighedernes nye filosofi om, at død skaber liv. I stedet for at bruge tid og ressourcer på at transportere døde dyr væk og destruere dem, overlader man i stigende grad arbejdet til ådselædere i naturen. - Det er helt naturligt. I vores trang til at rydde op - og angst for noget der lugter - har vi tidligere haft en tendens til at tænke, at alt skal væk. Men det giver rigtig god mening at lade døde dyr ligge. De er basis for nyt liv, siger Tommy Hansen. Det er ikke første gang, myndighederne bruger den taktik i Thy. Det har man også gjort med en kaskelothval, der nu ligger på stranden ved Sdr. Vorupør. Kaskelothvalen lå tidligere ved Stenbjerg, hvor nogle af de lokale frygtede, at den ville skræmme turisterne væk, men så drev den til havs og endte i Vorupør, hvor der ikke har været den samme kritik. Tommy Hansen forventer heller ikke, at vågehvalen syd for Klitmøller vil give anledning til protester. - Den ligger ikke et sted, hvor den vil genere nogen. Der er langt til alting, siger han. Den 8,5 meter lange hval havde været død i et stykke tid, da den drev ind på stranden, så den har formentlig en noget stram lugt. Alligevel opfordrer Tommy Hansen til, at man selv tager ud og studerer nedbrydningsprocessen. Det er en meget effektiv form for naturformidling, siger han. Man kan nå frem til hvalen ved at gå mod syd på stranden fra Klitmøller - eller gå gennem hesteindhegningen ved Trøjborg.

Nesten alle vågehvalene skipper Bjørn Andersen på «Reinebuen» har fangstet i år har vært uvanlig magre. Både hvalfangerne og havforskerne er bekymret for utviklingen.

Læs mere her

Strandfoged og hvalforsker peger på, at der er tale om en vågehval.

Strandfoged og hvalforsker peger på, at der er tale om en vågehval.

Det ble fangstet 37 vågehval av 2 fartøy i forrige uke. Så langt i år er det fangstet 411 vågehval. På samme tid i fjor var det fangstet 418 hval. Det melder Norges Råfisklag. Fiskeri- og havministeren Marianne Sivertsen Næss fastsette vågehvalkvoten til 1641 dyr i januar i år. Kvoten var en økning på 381 dyr fra året før. I 2025 deltok 10 fartøy. Fangsten var på 429 vågehval.

Det ble fangstet 9 vågehval av ett fartøy i forrige uke. Så langt i år er det fangstet 355 vågehval. På samme tid i fjor var det fangstet 393 hval. Det melder Norges Råfisklag. Fiskeri- og havministeren Marianne Sivertsen Næss fastsette vågehvalkvoten til 1641 dyr i januar i år. Kvoten var en økning på 381 dyr fra året før. I 2025 deltok 10 fartøy. Fangsten var på 429 vågehval.

Organisasjonen Pelagisk Forening vil beskatte hvalbestanden langt hardere – og også skyte spekkhoggere og knølhval – for å beskytte sild og makrell, melder Fiskeribladet. Forslaget får imidlertid lite støtte fra politikerne. Under en debatt på Arendalsuke tok styreleder Kristian Sandtorv i Pelagisk Forening til orde for at det må tas ut langt mer hval enn i dag for å bedre forvaltningen i havet. – Det hjelper ikke om en skyter 400 eller 1000 vågehval. Vi må ta ut mye mer, og skyte både knølhval og spekkhogger, uttalte Sandtorv, som foreslo at kjøtt som ikke spises eventuelt kan brukes til fjernvarme. Politikerne i panelet var derimot skeptiske og understreket at fangst må basere seg på mat og lønnsomhet. Statssekretær Kristina Hansen (Ap) pekte på at markedet for hvalkjøtt allerede er begrenset, og at dagens kvoter på vågehval ikke blir oppfylt. Stortingsrepresentant Bård Ludvig Thorheim (H) mente man bør holde seg til tradisjonen om at det som høstes fra havet skal være mat. Havforskningsinstituttet påpekte at beiting fra hval har liten betydning for fiskekvotene sammenlignet med rekruttering, og at en halvering av spekkhoggerbestanden ville krevd en enorm logistikkoperasjon.

Forskrift om regulering av fangst av vågehval i 2021