#noteapps
⚠️Cheaters using NOTE APP⚠️ #noteapps #cheaters #dating #comedy #thematrixnetwork
July 8, 2026 at 3:01 PM
Fra bloggen:
👉 Månedens Pensum jul og aug 2026
https://4nd3rs.dk/månedens-pensum-jul-og-aug-2026

Jeg glemte helt at skrive et Månedens Pensum i juli, så der er ekstra links og videoer med i denne udgave – der blandt andet handler om rumredningsmissioner, noteapps og japansk håndværktøj. Vi skal m…
August 29, 2026 at 1:31 PM
Månedens Pensum jul og aug 2026
Jeg glemte helt at skrive et Månedens Pensum i juli, så der er ekstra links og videoer med i denne udgave – der blandt andet handler om rumredningsmissioner, noteapps og japansk håndværktøj. Vi skal med andre ord igen vidt omkring 😃 ### Artikler Vi begynder i rummet, hvor det desværre ikke lykkedes det private firma Katalyst at skubbe NASAs SWIFT-observatorium ud i et stabilt kredsløb. Men vild mission alligevel, som man kan læse en masse om på NASAs eget site. Og nu hvor jeg alligevel er i gang med at snyde og hente historier fra RumSnak, så har Kina gang i den virkeligt cool Tianwen-2 mission, hvor man først skal ud at tage prøver af asteroiden Kamo’oalewa, og så bagefter ud at se nærmere på endnu et objekt ude bagved Mars. Tianwen-2 er lige ankommet til første stop på turen, og har taget sine første billeder. I en _helt_ anden og væsentlig mere hverdagslig kontekst, så er jeg netop flyttet til et nyt hus, og en af de mange opgaver har været at opsætte mit anlæg, incl. højttalere og subwoofer (KEF-gear, hvis du er nysgerrig). Og i den forbindelse skulle jeg også lige genopfriske min hukommelse om _crossover_ indstillinger og den slags – her på KEFs hjemmeside. Som bekendt er jeg app-hobbyist, og ryger jævnligt ud i relaterede projekter med også at overveje workflows og datastrategier. I den forbindelse læste jeg om ideen bag appen Gravity, som basalt set er et noteprogram der er bygget op omkring én enkelt kronologisk note. Metoden kommer i øvrigt fra AI-manden Andrej Karpathy, som skrev om det her. Jeg køber den ikke helt, men det er da en interessant tanke… Og endelig: Hvis man leder efter nye bøger til de stadigt længere efterårs-aftener, så er Booker-listen nok ikke det værste sted at starte. Jeg har i hvert fald sat indtil flere på min egen læseliste. ### Bonus-artikler I den nyoprettede kategori “Artikler som jeg absolut skal læse, men ikke har læst endnu” finder vi fx denne Aeon-artikel om Silicon Valley-folkets nærmest systemiske misforståelse og misbehandling af science fiction – og en relateret artikel om hvordan internettet engang var noget med visioner og fællesskab og drømme… ### Videoer Siden sidst har jeg ikke set helt så mange videoer som jeg plejer, men her er alligevel en håndfuld, som jeg synes er værd at dele: De forgangne månder er nogle af “mine” YouTube-værter (selvfølgelig) begyndt at vibecode deres egne apps: Chris Lawley har lavet appen Parchment. Og Stephen Robles todo’er den med Kan Do-appen. Quinn Nelson får en hel del spas ud af at se på fake Apple-produkter. Jeg ved ikke _helt_ hvordan den dukkede op i mit feed, men jeg nød virkelig at komme med på snedkerværktøjs-messe i Japan Og mens vi er ved den slags arbejde – jamen, selvfølgelig bygger man da sin egen guitarforstærker. The Movie Rabbit Hole er en fantastisk kanal, også selvom der går lang tid mellem videoerne. Nu er der dog kommen en ny video om Christopher Nolans brug af CGI. Og slutteligt hyggede vi os ret meget med denne fan-dokumentar om Metallica’s “Flemming Rasmussen-trilogi”. Og som en der jo selv har “indspillet” i Sweet Silence – dog uden Flemming – synes jeg jo det er ekstra interessant… 🤘 PS. Hvorfor blev han aldrig kaldt Flamin’ Rasmussen???
https://4nd3rs.dk/månedens-pensum-jul-og-aug-2026
August 29, 2026 at 10:33 PM
Masser af kalender-apps
Det vælter nærmest ind med nye apps til planlægning af arbejde og hverdag, og selvom mange føles lidt halvbagte (og sikkert er 80% vibecodede), så er det altid spændende at se nye bud på hvordan man kan håndtere opgaver, aftaler og fokustid. Jeg har jo lidt en dårlig vane med at se efter noteapps, task manager-apps, kalenderapps og planlægningsapps som en overspringsbetonet hobby-aktivitet, og her i løbet af sommeren er jeg faldet over en del såkaldte _planner_ apps, som jeg ikke havde hørt om tidligere. I forsommeren havde jeg den samme oplevelse med noteapps, og selvom det ikke blev til en masse tests i løbet af sommeren som jeg havde håbet (flytning og indretning tager tid), så er det stadig supersjovt at kigge med fra sidelinjen – og det samme gælder alle de mange planlægningsapps, hvadenten de er opdaterede kendinge eller relativt nye bekendtskaber. …og mange af ikonerne er ret generiske… Her er et par håndfulde af de apps, som jeg bare lige i de forgangne par uger har opdaget eller genfundet fra tidligere tjek. Ikke alle kan bruges på Fon og Padde (som er vigtigt for mig), men mange kan – og alle kan bruges på Mac og/eller i en browser. * Griply 3.0 * Chunk * Structured * Jikoku * Aftertone * Solid Apps * Locu * Tiimo – den prisbelønnede _danske_ app, især til neurodivergente * Dainvo * NotePlan – en gammel kending, der hele tiden bliver bedre * ByDesign * PolyPlan * Hejour * Routine * Sunsama * Motion * Akiflow * Amie * TimeGuide * FlowSavvy Nu er det ikke fordi jeg ligefrem har tonsvis af ekstratid i disse uger, men ikke desto mindre overvejer jeg om jeg kan finde energi og overskud til at teste og lyn-anmelde måske en app om måneden her på bloggen? Med undersiden kalenderkasser.dk her på bloggen føler jeg jo nærmest at det er uomgængeligt _on brand_ for mig, at forsøge at lave en samlet oversigt over de mange apps til den form for tilrettelæggelse af arbejdet. Det er ikke et løfte, men ikke desto mindre noget jeg lige går og overvejer – fordi det også bare _er_ en hobby, og kunne være hyggeligt. Og her på listen er der jo til over et års skriverier, selv hvis jeg springer over de apps som jeg allerede har testet og måske skrevet om her på bloggen… Så hvem ved – måske findes der en bedre løsning for mig et sted derude, som kan overtage faklen fra den aktuelle kombination af Todoist og Fantastical?
4nd3rs.dk
August 23, 2026 at 10:33 PM
Selvpålagt forbud
Nogle gange skal man tage en stor omvej for at vende tilbage til sit udgangspunkt. Og her i ferien er projektet med at teste masser af nye noteapps endt med, at jeg bare fortsætter med de apps jeg allerede bruger… Jeg havde som sagt drømt om at bruge en masse hyggelig hobby-tid på at teste note-apps her i sommerferien, men der er to ting der har spændt ben for projektet. For det første befinder jeg mig stadig i eftervirkningerne af en flytning, med alle de små og store ting der følger med. For selvom vi er tæt på at være på plads i huset, så har der lige været en have, et skur og en carport der skulle tackles, og dusinvis af dimser, småmøbler og andre ting der skulle købes. For det andet, så må jeg indrømme at jeg på godt og ondt efterhånden er blevet ganske hurtig til at vurdere som en app virker som jeg håber, og om den er værd at bruge mere tid på, endsige skifte til for alvor. Jeg har nogle ret bestemte krav og ønsker til mine apps, og det tager ofte kun et par minutter at konstatere om en app opfylder dem eller ej. Det kan være alt fra det grundlæggende design til centrale funktioner eller små detaljer. Det betyder også, at projektet med at teste nye noteapps, som jeg egentlig havde glædet mig til, hurtigt føltes lidt mindre tillokkende – ja, næsten som en slags pligt. ### Nej, duer ikke For da jeg havde hentet Octarine og leget med appen en times tid tænkte jeg “ja, den er ganske niffig, men næppe meget bedre end Obsidian, og jeg gider ikke give 79 dollars for at få lov at prøve mobilversionen.” Og da jeg i overmod tog en måneds abonnement på Atlas gik der kun et par dage med sporadisk brug før jeg konkluderede at den ville være virkelig fed hvis jeg skulle skrive en bog eller ikke havde behov for at samarbejde med andre på dokumenterne. I frustration eksperimenterede jeg endda med at flytte alle mine private noter ind i Apple Notes, men uanset hvor gerne jeg end vil (der er faktisk ret mange gode funktioner, den hører hjemme på alle platforme, og den følger “gratis” med dimserne), så kan jeg bare ikke rigtig blive venner med Notes. De næste 4-5 potentielle apps fik jeg ikke engang downloadet – de blev fravalgt på stedet, fordi de ikke opfyldte mine krav (ingen iPad-version, dårligt design, etc). ### Bjørnen kommer…måske I virkeligheden har jeg faktisk allermest været lokket af at vende tilbage til en gammel favorit, nemlig Bear, der bare er superlækker og minimalistisk på den fede måde, og oven i købet for nogle dage siden introducerede et par spændende nye features. Der er dog stadig et par grundlæggende begrænsninger, som holder mig tilbage. Bear giver nemlig heller ikke mulighed for at samarbejde om noter, og så irriterer det mig også at man ikke direkte kan tilgå noterne som lokale Markdown-filer. Bear ligger stadig og bobler i baghovedet, men den foreløbige konklusionen er blevet, at jeg ganske enkelt er nødt til at erkende, at jeg faktisk har fundet de 3-4 apps, der passer bedst til mine aktuelle ønsker og behov, også selvom ingen af dem er lige i øjet. Det er den klassiske med ikke at lade det perfekte blive det godes fjende. ### Frem og tilbage… Så jeg er – igen-igen – endt med at blive i Craft, med Drafts som en generel _capture-app_ , og så med kombinationen af Todoist og Fantastical til at holde styr på mine daglige opgaver og aftaler. Og målet er nu, at jeg skal holde fingrene fra andre, lokkende apps i mindst 3 måneder, og ideelt set helt frem til juleferien, hvor jeg så (inspireret af MacSparky kan overveje om der er noget der skal tilføjes eller fjernes fra min _stack_. Det er mildest talt en fesen afslutning på “det store noteapp-projekt”, men jeg vælger at se sådan på det, at jeg faktisk har lært lidt undervejs – om mine behov, om ikke at lade sig rive med af _det nye_ hele tiden, og om at være tilfreds med det man har…
https://4nd3rs.dk/selvpålagt-forbud
July 21, 2026 at 10:32 PM
Choosing a note-taking app for iPad shouldn’t be confusing.
We reviewed the 7 best free options in 2026—clean, practical, and Apple Pencil-friendly.

Full guide 👉 www.izoate.tech/blog/best-no...

#iPad #NoteApps #NoteTaking #ApplePencil #Productivity #Technology #IzoateTech
7 Best Free Note-Taking Apps for iPad in 2026: Which iPad Note App Is Right for You - Izoate Tech
We’ve tested the 7 best free note-taking apps for iPad in 2026. Take notes, sketch, and organize easily—no hidden costs, just simple everyday tools.
www.izoate.tech
February 8, 2026 at 6:13 PM
#meetthewriter

Who am I?

Emily Elizabeth, an unpublished author from the UK. Lover of prose and poetry who has been writing in noteapps, scraps of paper, blog posts and the occasional word document for a little over a decade now.
November 15, 2024 at 10:36 AM
"I replaced 5 different #noteapps with one #Obsidian #workflow"

Capturing everything in one place instead of scattering quick #notes; " #Dailynotes replaced #GoogleKeep as my default #inbox"

www.makeuseof.com/replaced-fiv...
I replaced 5 different note apps with one Obsidian workflow
One inbox, linked notes, and zero context switching.
www.makeuseof.com
January 24, 2026 at 1:16 PM
Den store noteapp revival
En interessant sideeffekt af al AI-balladen er de mange nye skrive- og noteapps, der understøtter Markdown – og jeg glæder mig til at se hvad de kan! Jeg kan ikke huske præcis hvornår jeg for alvor gik all-in på Markdown, men det har nok været omkring 2010-ish, da jeg begyndte at skrive noter og dokumenter med sync mellem smartphone og Mac/PC, og opdagede hvor meget nemmere det gik med plaintekst-filer… Siden har jeg sværget til det – for selvom der kan være udfordringer med forskellige versioner af Markdown og WYSIWYG-apps, så er det trods alt _meget_ sjovere at arbejde med end formatteringen i Word, Google Docs og den slags. Markdown I de sidste 10 års tid har det ganske enkelt været et uomgængeligt krav til de apps jeg skriver i, at de som minimum skal kunne håndtere Markdown – og helst have det som primært format. Undervejs har jeg været igennem adskillige MD-fokuserede apps – fra kendte navne som Bear, Obsidian, Byword og iA Writer – til mindre udbredte som Typora, Runestone, etc. Det er dog heller ikke fordi der har været et overvældende udbud af _gode_ Markdown skrive- eller noteapps, og særligt har det irriteret mig at Apple Notes ikke omfavnede standarden – for det er jo ellers på mange måder en okay app (og udbredelsen kunne være med til at popularisere Markdown endnu mere!) ### Og så kom AI Men det sjove er nu, at i kølvandet på AI-balladen, så er der sprunget dusinvis af nye Markdown-baserede apps frem. Generelt fordi tekstbehandling jo er noget man relativt nemt kan sætte en AI til at arbejde med, men også mere specifikt fordi tjenester som Claude jo gemmer deres systemprompts og såkaldte _skills_ i .md-filer. Samtidig formatterer de fleste AI-assistenter også deres output i Markdown – præcis fordi det jo kan bruges på tværs, er _relativt_ standardiseret, og nemt at gennemskue for både mennesker og computere. ### Sommerprojekt Jeg har planer om hen over sommeren at teste en lille håndfuld af de nye apps mere grundigt. Men allerede nu er der en del der ser spændende ud – ikke mindst Lettera, der tidligere hed Panda og kommer fra folkene bag Bear. Et lille irritationsmoment er dog, at rigtig mange af de nye noteapps ‘kun’ kommer til Mac, og ikke iPad og/eller iPhone – nok fordi så mange af AI-tjenesterne fokuserer så meget på browseren og desktop-computere. Og det begrænser i hvert fald for mit vedkommende brugbarheden en del (jeg arbejder stadig vældig meget på min trofaste Padde…) Det er også en af årsagerne til at jeg har særligt kig på Octarine. Men her er de apps jeg holder øje med foreløbig, og som jeg – i varierende grad – har tænkt mig at lege mere med i ferien (hvad skulle man dog ellers lave?!) * Octarine * ZenNotes * Soba * Lychee Note * Notelane * Pushword * Nodes * Lettera Og hvis du gerne vil have lidt kontekst og historik – altså ikke bare om apps, men om Markdown som format – så har The Verge for nylig lavet en hel podcast-episode med John Gruber, manden bag Markdown.
4nd3rs.dk
June 21, 2026 at 10:31 PM
Mit dem neuen Jahr habe ich mich auch endgültig von allen möglichen #Noteapps verabschiedet.
Geheimnisse sind im #passwortmanager
Schreibnotizen sind eigene Papyrusdokumente im jeweiligen Schreibprojekt und Alltagsnotizen fließen jetzt in die Notizfunktion von #fastmail
January 4, 2026 at 12:14 PM