Selvpålagt forbud
Nogle gange skal man tage en stor omvej for at vende tilbage til sit udgangspunkt. Og her i ferien er projektet med at teste masser af nye noteapps endt med, at jeg bare fortsætter med de apps jeg allerede bruger…
Jeg havde som sagt drømt om at bruge en masse hyggelig hobby-tid på at teste note-apps her i sommerferien, men der er to ting der har spændt ben for projektet.
For det første befinder jeg mig stadig i eftervirkningerne af en flytning, med alle de små og store ting der følger med. For selvom vi er tæt på at være på plads i huset, så har der lige været en have, et skur og en carport der skulle tackles, og dusinvis af dimser, småmøbler og andre ting der skulle købes.
For det andet, så må jeg indrømme at jeg på godt og ondt efterhånden er blevet ganske hurtig til at vurdere som en app virker som jeg håber, og om den er værd at bruge mere tid på, endsige skifte til for alvor.
Jeg har nogle ret bestemte krav og ønsker til mine apps, og det tager ofte kun et par minutter at konstatere om en app opfylder dem eller ej. Det kan være alt fra det grundlæggende design til centrale funktioner eller små detaljer.
Det betyder også, at projektet med at teste nye noteapps, som jeg egentlig havde glædet mig til, hurtigt føltes lidt mindre tillokkende – ja, næsten som en slags pligt.
### Nej, duer ikke
For da jeg havde hentet Octarine og leget med appen en times tid tænkte jeg “ja, den er ganske niffig, men næppe meget bedre end Obsidian, og jeg gider ikke give 79 dollars for at få lov at prøve mobilversionen.”
Og da jeg i overmod tog en måneds abonnement på Atlas gik der kun et par dage med sporadisk brug før jeg konkluderede at den ville være virkelig fed hvis jeg skulle skrive en bog eller ikke havde behov for at samarbejde med andre på dokumenterne.
I frustration eksperimenterede jeg endda med at flytte alle mine private noter ind i Apple Notes, men uanset hvor gerne jeg end vil (der er faktisk ret mange gode funktioner, den hører hjemme på alle platforme, og den følger “gratis” med dimserne), så kan jeg bare ikke rigtig blive venner med Notes.
De næste 4-5 potentielle apps fik jeg ikke engang downloadet – de blev fravalgt på stedet, fordi de ikke opfyldte mine krav (ingen iPad-version, dårligt design, etc).
### Bjørnen kommer…måske
I virkeligheden har jeg faktisk allermest været lokket af at vende tilbage til en gammel favorit, nemlig Bear, der bare er superlækker og minimalistisk på den fede måde, og oven i købet for nogle dage siden introducerede et par spændende nye features.
Der er dog stadig et par grundlæggende begrænsninger, som holder mig tilbage. Bear giver nemlig heller ikke mulighed for at samarbejde om noter, og så irriterer det mig også at man ikke direkte kan tilgå noterne som lokale Markdown-filer.
Bear ligger stadig og bobler i baghovedet, men den foreløbige konklusionen er blevet, at jeg ganske enkelt er nødt til at erkende, at jeg faktisk har fundet de 3-4 apps, der passer bedst til mine aktuelle ønsker og behov, også selvom ingen af dem er lige i øjet.
Det er den klassiske med ikke at lade det perfekte blive det godes fjende.
### Frem og tilbage…
Så jeg er – igen-igen – endt med at blive i Craft, med Drafts som en generel _capture-app_ , og så med kombinationen af Todoist og Fantastical til at holde styr på mine daglige opgaver og aftaler.
Og målet er nu, at jeg skal holde fingrene fra andre, lokkende apps i mindst 3 måneder, og ideelt set helt frem til juleferien, hvor jeg så (inspireret af MacSparky kan overveje om der er noget der skal tilføjes eller fjernes fra min _stack_.
Det er mildest talt en fesen afslutning på “det store noteapp-projekt”, men jeg vælger at se sådan på det, at jeg faktisk har lært lidt undervejs – om mine behov, om ikke at lade sig rive med af _det nye_ hele tiden, og om at være tilfreds med det man har…